Følelser

Denne artikel handler om følelser. Vores forhold til vores følelser og den måde vi bruger dem på, er så vigtigt for, hvordan vi har det med os selv og andre. 

Parterapi handler på mange måder om at kaste lys over jeres følelser. At hjælpe jer til at mærke dem, udforske og udfolde dem, formulere og dele dem, så I kan bruge dem til at skabe positive forandringer mellem jer. 

Vi har forskellige følelser bl.a. vores seks grundfølelser som er glæde, overraskelse/nysgerrighed, frygt/angst, tristhed/sorg, skam/afsky og vrede. Vi behøver ikke at lære disse grundfølelser, de er indkodet i os.

Følelserne frygt, vrede, tristhed og skam, er meget centrale, både for at forstå hvad der sker, når par har en skrøbelig kontakt og er i krise, og for at hjælpe par til at skabe en tryg kontakt til hinanden og ikke mindst genetablere den, når den er tabt, hvilket sker jævnligt for de fleste par.

Vi ser snart nærmere på disse fire vigtige følelser. Men inden da skal vi kort opholde os ved, hvad følelser mere overordnet er, og hvorfor vi har dem.

Følelser og positive forandringer

Lad os starte med at aflive en myte om følelser: Det er en almindelig opfattelse blandt mange af os, at følelser er en del af vores mere primitive natur, noget der står i modsætning til fornuft, og som vi ikke kan have så meget tillid til. Vi kan derfor let komme frem til, at det nok er bedre, at vi satser på den tænkende og rationelle side af os i stedet for på følelser, når vi skal forholde os til problemer i livet, fx i parforholdet: ”Kan vi få nogle gode fornuftige værktøjer og råd, så vi kan kommunikere bedre og mere rationelt med hinanden”. Det ønske kommer mange par til parterapi med.  

Sådan en opfattelse af følelser er forståelig, fordi følelser kan være meget overvældende, og vi derfor ikke altid lige ved, hvad vi skal gøre med dem. Men samtidig er opfattelsen misvisende, fordi følelser i udgangspunktet er en stærk organiserende kraft, de peger altid på noget. (Se nedenfor). Følelser er kort og godt jeres bedste allierede til at skabe positive forandringer i jer hver især og mellem jer i jeres parforhold.  

Følelsers mange funktioner

Følelser har mange vigtige funktioner: 

• Følelser indikerer, at der er noget, vi skal være opmærksomme på.
• Følelser hjælper os med at foretage en hurtig vurdering af situationen og omgivelserne. De bearbejder kompleks information effektivt og automatisk.
• Følelser fortæller os, om vores behov, ønsker, prioriteter m.m. i forhold til os selv, vores relationer og vores omverden og liv som sådan.
• Følelser skaber mening og betydning, de farver begivenheder: Følelser er den vitale komponent i al menings- og betydningsdannelse.
• Følelser kan ses som tænkningens ror. Følelser giver vores tænkning retning.
• Følelser peger på handling, de “bevæger os”: De gør os klar til og får os til at handle.

Man kan beskrive følelser som vores indre kompas. I uadskilleligt samarbejde med vores tanker hjælper vores følelser os med at træffe beslutninger, og med at finde ud af, hvad vi skal, vil og må. Indlejret i frygt er en handletendens til at søge beskyttelse eller til at flygte eller fryse og opgive mål. Indlejret i tristhed er en handletendens til at søge omsorg, støtte, trøst eller til at trække sig.

Indlejret i vrede er en handletendens til at stå fast, hævde sig selv og til forsvar og angreb. Indlejret i skam/afsky er en handletendens til at skjule sig, undgå, fordrive og udstøde. Indlejret i glæde er der en handletendens til at søge kontakt. Indlejret i overraskelse og nysgerrighed er der en handletendens til at involvere sig.  

Uden følelser er det svært at foretage sig selv de simpleste valg og at handle. At være ude af kontakt med sine følelser svarer til at skulle navigere uden kompas. 

Følelser opstår i forhold til alt muligt – situationer, oplevelser, hændelser osv. Der er altid i en eller anden forstand andre mennesker involveret i vores følelser. Vores nærmeste, blandt andet vores partner, aktiverer de vigtigste og stærkeste følelser i os.

Indeni, udenpå og imellem

Ofte tænker vi på følelser som noget inden i os, hvilket er ganske rigtigt: Vi oplever og mærker vores følelser inden i vores krop. De informerer os om vores behov, prioriteter, længsler, lyster og ønsker. Men følelser er i højeste grad også noget udenpå: Vi udtrykker vores følelser med ord og nonverbalt i stemmen, ansigtsudtrykket, i vores kropssprog og bevægelser og i vores handlinger. De er signaler til andre. Fx signaler om at vi er bange eller triste. Signaler om behov for kontakt, behov for støtte m.m. Følelser er indkodet i os, og de har fortrinsret i vores hjerner. Lige så svært det er at bremse et nys, er det at bremse en følelse. Og at skjule følelserne er svært. Nogle gange nærmest siver eller strømmer følelserne ud af os, hvis vi fx er blevet sårede, skamfulde eller bange. Eller hvis vi bliver glade, stolte eller overraskede. Følelser er derfor også noget, der er imellem os. 

Følelser forbinder vores indre verden og vores relationer og samspil med andre. Med andre ord: Følelser forbinder det intrapsykiske og det sociale.  

Professor i psykologi parterapeut Sue Johnson beskriver metaforisk følelserne som den musik, der organiserer de danse, som vi mennesker danser med hinanden. Følelser er det, der giver vores danse med hinanden rytme og form.

Hvis vi nu bruger dette billede til at forstå utrygge par i krise og forestiller os, at et par danser til musik af følelser som frygt, tristhed, vrede eller skam. Hvordan ser parrets dans og trin mon så ud? Hvis vi nu forestiller os, at parret danser til en følelse af tryghed, glæde og nysgerrighed. Hvordan ser parrets dans og trin så ud?

I parterapi arbejder parret sammen om at komme til at danse til noget andet musik, dvs. til nogle andre følelser end frygt, tristhed, skam og vrede. Man kan ikke danse vals eller tango til heavy metal, som Sue Johnson udtrykker det.

Svært med følelser

Alle vores følelser er vigtige, og der findes ingen rigtige eller forkerte følelser. Alle som en kommer de som reaktion på noget. Der er altid en grund til, at man føler det, man føler, også selvom grunden kan være mere sammensat end som så, og at man ikke altid lige forstår, hvad følelserne handler om, og ikke mindst hvad man skal stille op med dem.

Men hvis vi tør mærke dem og lytte til dem, er vores følelser de bedste informationskilder og vejvisere for os. De er som nævnt vores bedste allierede i forhold til at trives med os selv og andre og til at skabe kontakt, herunder genoprette kontakten, når vi har mistet den.

Når vi er trygge, kan vi lytte til de budskaber, der er indlejret i vores følelser. Følelserne opleves tydelige og klare, vi ved, hvad de handler om, hvad de vil fortælle os, og hvad vi skal stille op med dem, og vi er trygge ved at gøre det. Vi er måske kede af det over, at noget vi havde håbet på, ikke blev til noget, og søger trøst fra andre. Eller vi frygter at stå alene, længes efter støtte og rækker ud til vores partner, og fortæller om vores frygt og længsler på en måde, så han eller hun kan lytte til det og være der for os. 

Men sådan er det selvfølgelig ikke altid. For det er langtfra altid bare ligetil med følelser. Det ved vi alle. Følelserne kan fx ”fryse fast”, så vi ikke kan komme i kontakt med dem. Eller kun kan komme i kontakt med følelser, som irritation, frustration og vrede, som nogle gange, faktisk ofte, er overfladefølelser. Og så kan følelserne ikke fortælle os vigtige ting om vores behov og længsler, og vi kan ikke bruge dem til at navigere efter.

Og det kan også være svært at vise vores følelser og give udtryk for følelserne. Vi kan have et anstrengt forhold til bestemte følelser, som vi oplever som særlig ”farlige” eller fremmede. Vi har alle følelser knyttet til vores følelser. Mange føler fx skam over frygt, hvilket kan gøre det svært at finde frem til, hvad det virkelig er, vi har brug for. Det kan komme i vejen for, at vi får de behov og ønsker opfyldt, som den oprindelige følelse handlede om. I stedet for at frygten får os til at søge tryghed, får skammen os til at trække os og måske blive aggressive.

Vi kan have vanskeligt ved at regulere vores følelser, så vi enten over- eller underregulerer dem. Overregulering af følelser er, når vi benægter og undertrykker dem, og som konsekvens heraf bliver utydelige i vores signaler til andre, og måske kommer til at fremstå kølige og ligeglade. Underregulering er, når vores følelser løber løbsk, og vi udtrykker og udlever dem på måder, der kan skubbe andre væk, og skabe konflikter og afstand.

Alle mennesker oplever perioder af deres liv, eller i hvert fald situationer, hvor de har svært ved at regulere deres følelser. Hvor man kan opleve det som om man bliver kastet rundt i manegen på grund af mange og stærke følelser. Hvor man er i sine følelsers vold, og hvor følelserne er forstyrrede på en måde, så man mister en afbalanceret kontakt med sig selv og andre. Eller omvendt situationer, hvor man føler sig tom og apatisk, har svært ved at komme i kontakt med sine følelser, lukker ned og undertrykker følelserne. 

Det kan utvivlsomt være svært med følelser. Men når der skal finde positive forandringer sted i jer hver især og mellem jer og dermed i jeres parforhold, sker det som nævnt igennem jeres følelser. Jeres kontakt til jeres følelser, udforskning og udfoldelse af følelserne, og ikke mindst formulering og deling af jeres følelser med hinanden på en måde, så I kan modtage dem, er forudsætningen for at skabe positive forandring mellem jer. 

Det vender vi tilbage til. Men først skal vi se kort på de fire af de seks grundfølelserne, vrede, tristhed, skam og frygt, fordi disse følelser som nævnt er så vigtige både til forståelsen af jeres krise, og til at skabe og genskabe en tryg følelsesmæssig kontakt mellem jer.   

Vrede

Vrede er en følelse, der er forbundet med en oplevelse af, at der er nogen eller noget, der skader eller truer os, eller med, at nogen eller noget, står i vejen, og forhindrer os i at realisere mål og behov, der er vigtige og betydningsfulde for os. Vrede er også forbundet med afmagt. Man er ”ude af den”, føler sig fastlåst, kan ikke se nogle løsninger og ved ikke, hvad man skal stille op.

Vrede kan få os til at forsvare os eller modarbejde og fjerne det, der truer og forhindrer os i at realisere vigtige mål og behov. Vrede kan hjælpe os til at stå ved os selv og op for os selv, og den er en vigtig følelse. 

Men vrede kan være en svær følelse. Vrede kan overvælde os, så vi enten bliver forskrækkede og forsøger at undertrykke den, eller omvendt udtrykker og udlever den på en måde, så vi skubber andre væk og måske kommer til at såre nogle og gøre ting, som vi fortryder, hvilket ofte aktiverer efterfølgende følelser af skyld og skam. Vrede kan også fastholde os. Det kan være meget svært at slippe sin vrede. 

Parterne i et parforhold i krise slås ofte med meget vrede. Vrede er en indbygget reaktion på en ikke responsiv tilknytningsperson. Dvs. en reaktion på oplevelsen af at en nær og betydningsfuld person ikke interesserer sig for og responderer relevant på ens følelser. Man oplever, at den anden er fjern, overrationel, fraværende, ligeglad, egoistisk, kold, eller er kritisk og bebrejdende. 

Parternes vrede kan være en overfladefølelse, der dækker over de mere smertefulde følelser som er frygt, tristhed og skam. Når vi bliver vrede og enten undertrykker den eller udlever den voldsomt, er det ofte, fordi vi prøver at undgå frygt, tristhed og skam, som er meget mere sårbare følelser.

Man skelner mellem sekundære og primære følelser. Sekundære følelser er overfladefølelser. De viser sig hurtigt, og fungerer som beskyttelse og forsvar af personen. Frustration, irritation og vrede er meget hyppige sekundære følelsesreaktioner.

Primære følelser er direkte forbundet med behov og længsler af tilknytningsmæssig karakter. Primære følelser som ofte er frygt, men også tristhed og skam, er langsomme. De er længere tid om at komme frem til overfladen, det tager længere tid at komme i kontakt med dem. Primære følelser er mere sårbare følelser, hvilket gør, at vi ofte er mere forsigtige med at afsløre dem.

Tristhed

Tristhed er en følelse, der er forbundet med, at noget er hårdt og tungt for os. Tristhed handler om smerte knyttet til tab. Det kan være, at noget, som vi har håbet på, og længtes efter, ikke ser ud til at kunne lykkes. Eller en vi har haft tiltro til, har svigtet os. Vi bliver tunge i krop og sind.

I udgangspunktet får tristhed os til at søge trøst og støtte, og hvis trøst og støtte ikke er mulig, så til at give slip, trække os og sørge. 

Tristheden melder sig i parforholdet, når vi ikke har kontakt, eller har en meget skrøbelig kontakt og ikke rigtig kan se, hvad vi skal stille op. Nogle gange kan tristheden være midlertidig knyttet til en svær oplevelse mellem jer, som skal lande og lindes.Tristheden kan dog også være forbundet med, at I er holdt op med at række ud efter hinanden, og er begyndt at miste håbet. Tristheden er da en reaktion på oplevelsen af tabet af en tryg kontakt mellem jer og af afmagt i forhold til at få den genskabt. 

Mange par forsøger at undertrykke følelsen af tristhed ved at opføre sig som om, at man ikke føler noget, og ikke har nogle behov. Der kan være, at man er høflig overfor hinanden. Men manglen på en tryg kontakt imellem jer og opgivenheden, er tung at leve i.

Skam

Vi er sociale væsener, der har et stort ønske om og behov for både at leve op til egne og andres forventninger og til at blive anerkendt. Skam har sine rødder i sådanne grundlæggende behov. Vi føler skam, når vi oplever, at vi ikke lever op til vores partners forventninger.

Skam kan beskrives som en ubehagelig ”forkerthedsfølelse”. En følelse af at være en, som man ikke ønsker at være. Og frygt for, at man er en partner, et menneske, som den anden ikke synes, at man skal være.  

Skam er en stærk følelse, og indlejret i skam er et behov for at blive usynlig og en handletendens til at forsvinde, skjule sig, trække sig og isolere sig. Man stivner og får trang at ”synke i gulvet” og at ”krybe i et musehul”.

I parforholdet er skamfølelse tæt knyttet til oplevelsen af, at man ikke kan bede om at få sine behov mødt og vise sine længsler efter nærhed, tryghed og støtte.

Fordi skam kan være så stærk og ubehagelig en følelse, kan den også føre til angreb på og kritik og bebrejdelser af vores partner i forsøg på at komme væk fra skammen. 

I vores dybe og grundlæggende følelsesmæssig afhængighed af hinanden, vores behov for kontakt, støtte, opbakning, rummelighed og anerkendelse og frygt, når vi oplever, at disse behov trues, kan vi nemt komme til at føle skam i vores parforhold.

Frygt

Den allervigtigste følelse for par i krise er frygt. Frygt er med andre ord kernen i de negative følelsesmæssige reaktioner, der viser sig for par i krise.

Frygt er alment betragtet en følelse, der er forbundet med oplevelse af fare, uvished og usikkerhed, og at vi føler os utrygge og truede. Når vi oplever en negativ kontakt til vores partner, når vi oplever, at noget er utrygt og truende i relationen, går alarmen i os i gang, og vi oplever frygt. 

Frygten i parforholdet kan være forbundet med mange forskellige temaer: 

• Frygt for ikke at kunne få opmærksomhed fra og kontakt med partneren.
• Frygt for at partneren ikke vil interessere sig for og reagerer på ens følelser.
• Frygt for om ens smerte, frygt m.m. betyder noget for partneren.
• Frygt for at løbe følelsesmæssige risici overfor sin partner.
• Frygt for at partneren ikke er der, når man har brug for kontakt eller støtte.
• Frygt for at man ikke er forbundne, når man har uoverensstemmelser og konflikter, og for om man kan finde en måde igen at blive forbundne og få kontakt på.
• Frygt for om man er noget helt særligt for sin partner, og at han/hun virkelig sætter pris på forholdet. 
• Frygt for at partneren ikke har brug for en, og ikke ønsker at have en tæt på. 
• Frygt for at man ikke er begæret af sin partner. 
• Frygt for at blive afvist og set kritisk på af sin partner. 
• Frygt for ikke at være favnet, elsket og accepteret med sin sårbarhed, ”fejl” og ”mangler”.

Skåret ind til benet kredser frygt i parforholdet om disse temaer: Vores behov for at kunne nå ind til hinanden, få opmærksomhed og være i kontakt og frygten for ikke at få opmærksomhed og kontakt. Vores behov for, at vores partner viser interesse for og reagerer på vores følelser, og frygten for at han eller hun ikke gør det. Vores behov for at være betydningsfuld for vores partner og for at blive elsket, som den person vi er, og frygten for ikke at være det. Vores behov for at være støttet og beskyttet, når vi har brug for det, og frygten for ikke at være det.

Frygtfølelsen hos par i krise er altid relateret til jeres tilknytningsbånd til den anden som tryg havn og sikker base. 

Man kan også sige det på den måde, at frygten altid skyldes utryghed forbundet med svaret på disse for parforholdet grundlæggende spørgsmål: ”Er du der for mig? Tilgængelig, responsiv og engageret?” 

• Tilgængelighed handler om oplevelsen af at kunne nå ind til hinanden og at få opmærksomhed: ”Kan jeg nå ind til dig? Vil du vise mig opmærksomhed?”
• Responsivitet handler om oplevelsen af, at der bliver reageret på og vist interesse for ens følelser: ”Kan jeg stole på, at du vil reagere på og interessere dig for mine følelser?”
• Engagement handler om oplevelsen af at blive sat pris på, blive prioriteret og at den anden ønsker en tæt på: ”Vil du sætte pris på mig, prioritere mig og være tæt med mig?”

Flugt og undgåelse

Vrede, tristhed, skam og frygt er svære følelser, og ofte vil vi forsøge at undgå dem eller flygte fra dem. 

Typiske måder at prøve at undgå eller flygte fra disse sårbare følelser, er ved enten at kritisere, bebrejde og kræve eller ved at trække os og afvise. Vi taler hårdt, hurtigt og meget. Eller vi bliver tavse, indesluttede, kølige og reserverede.  

Det er begge forståelige reaktioner på svære følelser, som vi ikke ved, hvad vi skal stille op med, men de er ikke konstruktive og bæredygtige reaktioner, når det drejer sig om vores nære relationer. Reaktionerne fjerner jer fra hinanden. Det er gennem forbindelsen til jeres sårbare følelser, hvor I mærker, udforsker, udfolder, formulerer og deler dem, at der kan ske forandringer, og der kan skabes eller genskabes kontakt mellem jer. (Se senere). 

Så i stedet for at for at flygte fra eller undgå jeres følelser ved ovennævnte reaktioner, hvor i ryger ind i et negativt mønster, eller for den sags skyld bare gå rundt og rumme og tåle dem for jer selv, må I vise opmærksomhed overfor følelser som frygt, tristhed og skam. I må lytte efter dem hos jer selv og jeres partner, forstå deres budskab, dvs. deres betydning og mening, dele følelserne med hinanden, og aktivt bruge dem til at skabe positiv forandring mellem jer. 

Når I ikke har brug for at undgå eller flygte fra disse følelser, når I tør mærke, udforske, udfolde formulere og dele dem, kan I bruge dem til at få fat i vigtige længsler og behov og til at reparere på brudt kontakt mellem jer, og til at genetablere kontakten mellem jer. I kan da med parterapeuten Sue Johnsons ord ”spænde følelserne for livets vogn” og bruge dem til at orientere jer mod hinanden, jeres verden, og bevæge jer i retning af opfyldelsen af jeres længsler og behov. (Se senere).

Følelser er en proces bestående af fem kerneelementer

For at ruste jer på til at bruge jeres følelser i den positive sags tjeneste, at skabe en tryg kontakt mellem jer, og genetablere kontakten, når I har mistet den, vil vi nu præsentere en model, hvor en følelse beskrives som en proces bestående af fem kerneelementer. 

De fem kerneelementer i en følelse er disse:

• Triggeren
• Den umiddelbare her-og-nu-oplevelse
• Kropslig respons
• Mening og betydningsdannelsen
• Handletendesen

Lad os se lidt nærmere på disse fem kerneelementer i en følelse:

1.Først og fremmest er der triggeren, signalet, dvs. det der udløste den følelsesmæssige oplevelse.

2. Så er der den umiddelbare oplevelse, dvs. den umiddelbare i første omgang-oplevelse. Man kan også sige klangen af følelsen, som giver os en hurtig vurdering af situationen: Sikker- Farlig. God – Dårlig. Rar-ubegagelig osv. 

3. Så er der den kropslige respons, dvs. det man mærker i kroppen. Det kropslige aspekt ved en følelse kan nogle gange være utydeligt og umærkeligt. Andre gange kan det opleves som meget stærk og tydelig som f.eks. ved stor frygt eller skam. Når man skal beskrive en følelsesmæssig oplevelse, gør man det tit gennem metaforer dvs. et billedsprog, hvor beskrivelserne tager udgangspunkt i det kropslige aspekt af følelsen. Frygt kan beskrives som en oplevelse af at kroppen snører sig sammen. Tristhed som en sten i hjertet eller en oplevelse af, at kropen er lavet af bly. Vrede som en oplevelse af en vulkan, der går i udbrud inde i en. Skam som en følelse, der er ved at brænde en op.

4. Så er der følelsernes mening og betydning, dvs. hvilke tanker man gør sig, dvs. hvad man konkluderer i forbindelse med følelsen. Hvor betydningsfuldt er det, og hvad betyder det?

5. Og endelig er der den adfærdsmæssige side, handletendensen. Dvs. hvad følelsen vil have os til at sige og gøre, og hvad man får lyst til at sige og gøre: Søge kontakt, gemme sig, gå til angreb m.m. Her flytter følelsen ind på et ”interpersonelt territorium”, dvs. ind i livet mellem mennesker. 

Ovennævnte model om følelser er rigtig god. I dens beskrivelse af følelser som en proces sammensat af fem forskellige kerneelementer (trigger, umiddelbar oplevelse, kropsoplevelser, bevidst menings- og betydningsdannelse og handlinger), giver den jer et slags værktøj til at komme i kontakt med, udfolde og udforske jeres følelser. Den gør arbejdet med bevidst brug af følelser i jeres liv sammen mere forståeligt og overskueligt. Det er ikke nok bare at benævne følelsen: ”Jeg blev bange. ”Jeg blev vred”. For at kunne bruge jeres følelser i forandringens tjeneste må I interessere jer for dette: Hvad satte følelsen i gang? Hvad var den umiddelbare oplevelse, som følelsen gav mig? Hvad mærkede jeg i kroppen? Hvilken betydning og mening tillagde jeg følelsen? Hvad fik følelsen mig til at gøre?  

Følelsesregulering

En meget vigtig følelsesmæssig kompetence er regulering af vores følelser.

Følelsesregulering drejer sig om at kunne zoome fleksibelt ind og ud på sine følelser, alt efter hvad man selv og situationen kalder på, og har brug for. Man kan også sige at følelsesregulering er at kunne skrue op og ned for sine følelser. 

Følelsesregulering er vigtig for at kunne være i følelsesmæssige vanskelige situationer, der følger med hverdagens og livets udfordringer, modgang og konflikter, bl.a. i parforholdet. Når man har svært ved at regulere sine følelser, sidder man fast i dårlige og ubehagelige følelser. 

Problemer med følelsesregulering kan både give sig til udtryk i overregulering og underregulering af følelser. Når man overregulerer sine følelser, holder man afstand til følelserne, som bliver fremmed for en. Man benægter og undertrykker dem både indadtil og udadtil, og kan komme til at føle sig apatisk og følelsestom. Når man underregulerer følelser, har man kontakt til følelserne. Men for meget i kontakt i den forstand, at man er overvældet af dem, og har problemer med at få følelserne til at falde til ro. Og man kan få problemer med at styre deres indflydelse på ens handlinger. 

Når I er utrygge og kontakten er brudt mellem jer, og I ryger ind i negative mønstre, og reagerer med følelsesmæssig overvældelse og følelsestom eller med følelsestomhed, kan det således bl.a. forstås som problemer med regulering af jeres følelser: I får ikke hjulpet jer selv og hinanden med at regulere følelserne, men presser i stedet hinanden ud af balance.  

Følelsesregulering fordrer først og fremmest, at man har forbindelse til sine følelser, altså at man er til stede i, og kan mærke de pågældende følelser. Yderligere fordrer følelsesregulering, at man kan reflektere over sine følelser, dvs.at man kan ”tænke sammen med” følelserne, og forstå dem og oplever dem som meningsfulde. Dvs. følelsesregulering fordrer mentalisering.

Når man mentaliserer en følelsesmæssig oplevelse, fx denne: ”Jeg tror, at jeg føler mig trist, fordi jeg føler mig overset af min partner”, kommer der mere ro på, og det lukker samtidig op for nogle yderligere reguleringsmuligheder. Fx at betro sig og søge trøst hos partneren, hvilket er svært, hvis man ikke ved, hvorfor følelsen er der. Dette trin, at udtrykke og dele sine følelser på måder, som er tilpasset situationen, og som afstedkommer en konstruktiv kontakt med omgivelserne, her partneren, er en meget vigtig del af en bæredygtig følelsesregulering. (Se også artiklen om mentalisering). 

Når man kan regulere sine følelser, bliver det både langt nemmere med de svære følelser som frygt, vrede, skam, tristhed, hos sig selv og partneren, svære følelser, som kommer til os alle, ligesom vi får lettere adgang til positive følelser som fx glæde, nysgerrighed og overraskelse. En fleksible følelsesregulering, giver os mulighed for at genvinde den følelsesmæssige balance, når den er gået tabt og dermed genskabe en tryg kontakt til hinanden. 

Vi er klædt forskelligt på til at regulere vores følelser. Vores evne til at regulere vores følelser, afhænger bl.a. af, hvordan vi selv i vores opvækst er blevet hjulpet til følelsesregulering af vores tilknytnings- og omsorgspersoner. Jo bedre vi er blevet reguleret af vores tilknytnings-og omsorgspersoner, jo bedre vil vi også senere i livet være til at regulere vores følelser smidigt og konstruktivt. Men det betyder selvfølgelig ikke, at løbet er kørt. Også på det område kan vi udvikle os hele livet, og i parforholdet kan vi hjælpe hinanden med det.  

Selvregulering og andenregulering

Vi regulerer vores følelser både ved egen hjælp og med hjælp fra andre, bl.a. vores partner. Vi kan fx regulere vores følelser ved at tænke og reflektere med os selv: Hvad skete der egentlig? Hvad føler jeg? Hvad ramte mig? Hvad betyder det, hvad handler det her om? Følelsesregulering kan også foregå gennem kropslige strategier. Det kan fx være, at man regulerer en følelse af tristhed ved at gå en rask tur, der sætter gang i nogle energiske og levende fornemmelser, der hjælper følelsen videre. Eller ved motion på anden vis. Eller ved at få ting fra hånden. Eller ved at skrive sine tanker ned. Ved at læse en bog, se en film eller ved at høre podcasts. Ved at meditere. Ved at være kreativ, fx spille musik, skrive, synge eller male. Det kan også være, at man forsøger at regulere sine følelser ved at shoppe eller ved at spise. Eller ved at ordne og gøre rent. Forskellige følelsesreguleringsstrategier, kan selvfølgelig være forbundet med fordele og ulemper både på kort og længere sigt. 

Det er vigtigt at opleve, at man kan hjælpe sig selv med at regulere sine følelser. Men ofte er det mest effektivt og bæredygtigt at regulere følelser sammen med andre mennesker. Andre som vi kan fortælle til, dele og reflektere med og måske søge trøst, støtte og omsorg hos, hvis det er det, vi har brug for. Eller måske få lidt tilpasset empatisk modspil fra, hvis det kunne være gavnligt. Eller aflede med gennem forskellige aktiviteter: Gå en tur med, se en film med, lave praktiske ting med osv. At regulere sine følelser sammen med andre mennesker er en naturlig vej til følelsesmæssig balance. 

Når jeres følelser handler om noget vigtigt mellem jer, er det uomgængeligt, at følelserne skal reguleres sammen. Så er det ikke nok at gå en tur i skoven alene, løbe en tur alene, eller selv at kaste sig over en eller anden aktivitet. 

At regulere hinandens følelser, omfatter bl.a. at spejle følelserne. At spejle den andens følelser er at vise, at man har set og forstået følelsen gennem et kommunikativt signal. Det kan være verbalt eller nonverbalt. Hvis spejlingen skal være regulerende for den anden, skal den først og fremmest passe med følelsen, hvilket betyder, at reguleringen fordrer, at man først har mentaliseret den anden nogenlunde præcist. Derudover må spejlingen være det, man kalder markeret. Det betyder, at den ikke skal være en kopi af den andens følelse, som om man bliver smittet af følelsen. Hvis partneren fx er ude af sig selv af skræk eller er ved at gå til af skam, og ser stor panik eller stor forlegenhed udtrykt i den andens ansigt, så har det ingen følelsesregulerende effekt. Men hvis angsten eller skammen spejles i markeret form, dvs. man markerer, at man er i kontakt med partnerens følelsen og forstår den og samtidig med sin markering udtrykker, at følelsen ikke er farlig, den kan rummes og håndteres, kan den anden opleve at blive genkendt og beroliget og dermed få sine følelser reguleret. 

I skal hjælpe hinanden med at regulere jeres følelser. Svære følelser, der er uudforskede og uformulerede, giver anspændthed, inden i jer og mellem jer, og presser jer ud af balance. Hvis vi står alene med overvældende følelser, har vi en tendens til at undertrykke dem med kortsigtede fordele, og langvarige ødelæggende konsekvenser.

Det er selvfølgelig ikke altid, at vi formår at tilbyde hinanden det, vi har brug for i forhold til at få vores følelser reguleret. Det kan være, at det vi tilbyder, er for lidt, for skævt, for meget m.m. Ingen kan læse rigtigt hver gang og altid give det, der lige passer til, at den anden føler sig reguleret. Det er evnen og paratheden til at opdage, når dette er tilfældet, og til at regulere på ny og til at reparere på den fejlslagne regulering, det er det vigtigste. 

At dele og at modtage følelser kan skabe positive forandringer mellem jer

Det kan være svært at formulere og dele sine sårbare følelser med sin partner på en måde, så han eller hun kan modtage dem. Vi kommer så let til at falde i ovennævnte grøft, hvor vi angriber og kritiserer, hvor vi taler hårdt, hurtigt og meget. Eller grøften hvor vi trækker os og afviser, hvor vi er sammenbidte, ordknappe, afvisende, tilbagetrukne, og passer os selv. Vi kan med andre ord let ryge ind i negative mønstre, hvor vi hver især håndterer vores svære følelser på en måde, der opretholder eller forværrer den andens sårbarhed, og hvor vi presser hinanden ud af balance, og ind i en ”uregulering”. Vores budskaber til hinanden bliver så forvrængede eller formuleret så tvetydigt, at det gør en indfølende respons fra den anden næsten umulig. 

Udfordringen er således at fortælle om og dele sine følelser, sin frygt, eller andre svære følelser, sårbarhed og sine længsler på måder, så partneren hører det, og mærker det, og derfor kan tage det til sig. 

Det virker aldrig med en præsentation af detaljerede informationer, moralske regelsæt og abstrakte ideer med en masse ord. Det har ingen potentiale til positive forandringer mellem jer. Det I har brug for er, at I har adgang til, og er aktivt engageret i både jeres egen og partnerens sårbare følelser som frygt, tristhed, skam, og behov og længsler m.m. Følelser skal opleves, mærkes, føles, for at kunne bruges til forandring. Og de skal deles. Prøv at sætte tempoet ned. Tal sagte, langsomt og i enkle vendinger og hold pauser. Så har I mulighed for at mærke efter, hvordan i har det inden i. Soft, simple og slowly.   

Som mennesker kan vi opfatte følelser, der opleves og udtrykkes af et andet menneske, og føle den andens følelser inde i os, hvilket kan give et dybere niveau af forståelse end blot at opfatte den andens følelser gennem vores viden og fornuft. Når vi mærker den andens svære følelser og sårbarhed, kan det igangsætte en empatisk responsivitet i os, der gør, at vi reagerer mere blødt og kærligt på den anden, og I kan pludselig opleve jer selv, jeres partner og jeres forhold på nye måder, som skaber ny mening, ny forståelse, og det åbner op for nye positive mønstre og kontakt. 

Når vi udforsker, ordner og finder mening i vores følelsesmæssige oplevelser, når vi deler, og når det lykkes for os at gøre det både tydeligt og blødt, så vi kan modtage budskabet samt møde og anerkende hinanden. Det giver det en oplevelse af stor lettelse og af at være blevet styrket, både indeni jer hver især og mellem jer. 

Brug modellen om følelsers fem kerneelementer

Når I skal i kontakt med jeres følelser, forstå hvad de fortæller jer, og bruge dem til at skabe positiv kontakt med hinanden, må I få fat i hver af de fem kerneelementer i følelserne: 

1.Triggeren, som satte følelsen i gang. 

2. Den umiddelbare oplevelse, dvs. den umiddelbare i ”første omgang-oplevelse”: Føles sikkert – føles farligt. Føles godt – føles skidt, Føles rart – føles ubehageligt. Føles rigtigt – føles forkert. osv. 
3. Den kropslige oplevelse, som følelsen afstedkommer. 
4. Den beviste mening og betydning, som man tillægger sin følelsesmæssige oplevelse.
5. Adfærden, handletendensen, dvs. det følelsen får en til at sige og gøre. 

Måske kan I tænke på de fem forskellige kerneelementer som puslespilsbrikker, som I skal samle til et sammenhængende billede. Forestil jer at I sidder sammen ved at bord, hvor I lægger de fem kerneelementer og samler dem. Når I har samlet det, må I dvæle lidt ved billedet og gå ind i det, uddybe det og fordybe jer i det. Gør det sammen, og gør det blødt, enkelt og langsomt. 

Det er, når I mærker, tænker og reflekterer, formulerer og ikke mindst deler jeres følelser med hinanden, at I kan bruge følelserne til at skabe positive forandringer mellem jer: Til at skabe samhørighed, nærvær, og en tryg følelsesmæssig kontakt mellem jer. (Se også artiklen TRE samtalen). 

Kilder: Se litteraturlisten under Artikler.

Anne Stokkebæk. December, 2022.