Ømme punkter

Denne artikel er en forkortet og redigeret udgave af 2. samtale fra Sue Johnsons bog ”Hold mig. En vejviser til varig kærlighed”.

De fleste af os har et eller flere områder, hvor vi er særligt sårbare og følsomme. Sådanne områder kaldes for ømme punkter.

Vores ømme punkter er opstået på tidspunkter i vores liv, hvor vigtige tilknytningsbehov for en tryg base og en sikker havn er blevet tilsidesat, overset eller ignoreret og afvist af mennesker, der har betydning for os, mere præcist af tilknytningspersoner, typisk vores forældre eller partnere. Det har gjort, at vi har følt os følelsesmæssigt forladte og alene, og har efterladt et ømt punkt i os. Det har sandsynligvis været helt utilsigtet, men alligevel har det gjort noget ved os. 

Ømme punkter kan være indenfor mange forskellige områder. Et ømt punkt kan fx være en sårbarhed overfor oplevelser af:

• afvisning af ens behov for støtte og trøst
• ikke at blive set og anerkendt for noget man har gjort
• at blive taget for givet
• at blive irettesat og kritiseret
• at blive glemt
• at man bare skal tilpasse og indordne sig
• at man kommer i sidste række
•  at føle sig sårbar og ”lille”
• ikke at blive involveret og føle sig holdt udenfor
• at føle at man bliver presset til noget, man ikke har lyst til eller er parat til
• at føle at man mister kontrollen over sig selv og situationen
• Og meget andet

Vores ømme punkter kan stamme tilbage fra vores opvækst fra oplevelser med forældre og søskende. Og fra oplevelser uden for vores familie med skole, lærere, jævnaldrende, kammerater osv. De kan også stamme fra op i vores parforhold, både tidligere forhold og jeres nuværende forhold.

Ømme punkter knyttet til jeres parforhold, kan være opstået i perioder i jeres liv med forandringer eller kriser som fødsler, sygdom eller død blandt jeres nærmeste, egen sygdom og behandling, kriser i arbejdslivet måske med arbejdsløshed eller opsigelser, problemer med børn m.m. Dvs. fra perioder hvor I har haft et særligt stærkt behov for støtte og omsorg fra jeres partner, og hvor I oplevede, at han eller hun ikke var der.

For det meste er vi ikke bevidste om vores ømme punkter. Vi mærker dem først, når de bliver ramte i kontakten med andre mennesker, bl.a. vores partner. Når et ømt punkt bliver ramt i os, reagerer vi typisk med vrede, hvor vi langer ud med bebrejdelser og kritik, eller vi reagerer med at blive følelsestomme og trække os væk. Vi taler hårdt, hurtigt og meget, eller bliver sammenbidte,  tavse og reserverede.

Når der bliver trykket på vores ømme punkter, ryger vi let ind i et negativt mønster med vores partner. Et negativt mønster, hvor vi søger efter den skyldige, eller hvor den ene kritiserer og kræver og den anden undviger og trækker sig eller hvor begge trækker sig og holder afstand. Vi kan have flere ømme punkter, men for det meste er et af dem særligt afgørende i forhold til at få os ind i et negativt mønster.

Hvis I ofte bliver indfanget i negative mønstre, så kan I roligt regne med, at de negative mønstre aktiveres i et forsøg på at håndtere smerten fra et eller flere ømme punkter hos jer begge. Jeres ømme punkter er stødt sammen.

Jeres vigtige arbejde med at opdage, genkende og stoppe jeres negative mønstre, handler derfor også altid om at genkende og lindre jeres egne og partnerens ømme punkter.

Der er to tegn, som fortæller, at et ømt punkt hos jer er blevet ramt:

1. En mærkbar ændring i den følelsesmæssige tone i kontakten mellem jer. Det kan være, at I sludrede afslappet for et øjeblik siden, men nu er I vrede, angribende eller afmålte og tilbagetrukne.
2. Reaktionen virker umiddelbart ude af proportioner i forhold til den konkrete udløsende situation.

Det der sker, er at noget sender jeres hjerner tilbage til tidligere oplevelser af tilsidesættelse, ignorering eller afvisning af jeres tilknytningsbehov fra vigtige tilknytningspersoner. Smertefulde oplevelser af at være forladt, hjælpeløs og alene, tænder følelser af frygt, tristhed og skam inde i jer. Og I reagerer derfor med angreb og vrede eller med at afvise og trække jer overfor partner.

Det lyder måske voldsom, men det er faktisk det, der sker, når vores ømme punkter rammes.

De umiddelbare reaktioner, kritik og angreb eller tilbagetrækning og afvisning, er således kun overfladereaktioner, som dækker over og skygger for de bagvedliggende følelser som frygt, tristhed og skam.

Fx:
”Når jeg oplever, min partner som afvisende og afglidende i situationer, hvor jeg rækker ud og søger støtte og trøst, frembringer det min gamle følelse af ikke at blive taget sig af. Af at være alene. Al den gamle smerte bliver vakt til live i mig igen. Jeg trækker hurtigt følehornene til mig, passer på mig selv og bevæger mig væk min partner”.

”Når jeg oplever, at min partner ikke informerer, involverer og inddrager mig, fremkalder det en gammel følelse af at blive holdt udenfor og være alene. Al den gamle smerte bliver vakt til live i mig. Jeg bliver panisk, jeg kritiserer, bebrejder, insisterer og kræver”.

Følelserne bag de ømme punkter

For at forstå vores ømme punkter må vi ned til de følelser, som ligger under de ømme punkter. Følelserne som er nøglen til de ømme punkters sårbarhed. Det er følelser som frygt, tristhed og skam knyttet til sådanne spørgsmål som disse: “Er jeg betydningsfuld for min partner?” “Kan min partner rumme min sårbarhed? “Synes min partner, at jeg er forkert?” osv. 

Hvis vi ikke kommer i kontakt med følelserne knyttet til de ømme punkter, vil vi drøne lige forbi de svære følelser og ind i ovennævnte forsvarsprægede reaktioner, der som nævnt enten er vrede, med kritik og bebrejdelser eller følelsesløshed med afvisning og trækken sig. Og begge reaktionsmåder giver os selv og vores partner forkerte budskaber om, hvad det er der sker, og om, hvad vi har brug for. 

Det er jeres fælles ansvar, at I ser og mærker den andens sårbarhed, og ikke bare overflade- og forsvarsreaktionerne, når jeres ømme punkter bliver ramt.

Arbejd med jeres ømme punkter

I kan bruge nedenstående skabelon til at arbejde med at få fat i, hvad det er der sker, når et ømt punkt bliver ramt:

1. Hvad var det, der skete mellem jer? Hvad var triggeren, som skabte din følelse af, at kontakten til din partner blev brudt, og som gjorde, at du reagerede med vrede og kritik eller tilbagetrækning og afvisning?

2. Hvilke umiddelbar betydning lagde du i oplevelse? Farlig – truende? Rar – ubehagelig? m.m.

3. Hvad skete der i din krop, da dit ømme punkt blev ramt? Det kan være, at du følte dig ”uvirkelig”, afskåret, varm, åndeløs, stram i brystkassen, meget lille bitte, tom, rystet, grådkvalt, kold, brændende. Opmærksomhed på din fornemmelse i din krop, kan hjælpe dig til at give oplevelsen og følelsen et navn. Nogle gange er det at lytte til sin krop den eneste måde, hvorpå vi kan finde ud af, hvad vi føler.

4. Hvad besluttede din hjerne sig for, at det betød? Eller hvad sagde du til dig selv, da det sker? Fx:” Han er ikke hos mig, han er der ikke for mig. Jeg er dybest set alene. Det er skræmmende” Eller: ”Mit behov for støtte betyder ikke noget for ham. Det er skræmmende”. Eller ”Hun synes, at jeg er forkert, og at jeg ikke er god nok til hende. Det er skræmmende”. Eller andet.

5. Hvad fik det dig til at sige og gøre? Dvs. hvordan ”bevægede” disse oplevelser dig: Hvordan handlede du? Råbte du højt? Trak du dig? Udsendte du en bølge af kulde?  Eller måske noget fjerde? Hver følelse kalder på særlige bevægelser, dvs. handlemønstre. Vrede fortæller os, at vi skal gå tættere på og kæmpe. Skam fortæller os, at vi skal trække os væk og gemme os. Frygt giver os besked om at flygte eller fryse på stedet eller, hvis vi er meget pressede, vende os om og gå til modangreb. Tristhed fortæller os, at vi skal søge trøst og støtte eller at give slip og sørge, hvis der ikke er trøst og omsorg.

Det er sårbart at arbejde med sine ømme punkter. Men hvis I, når I prøver at bruge ovenstående model, sætter tempoet ned og tør blive i jeres følelser uden så mange ord med enkle vendinger, blødt, i langsomhed med pauser, udvikler de sig ofte fra at være et uskarpt billede, til at blive gradvist tydeligere.

Tænk på din opvæksthistorie. Hvilke ømme punkter tænker du, at du har med dig fra din opvækst? I forhold til dine forældre, dine søskende, eller i forhold til dine jævnaldrende kammerater, dine lærere eller andre? Hvilke erfaringer fra din opvæksthistorie ligger til grund for disse ømme punkter?

Hvilke ømme punkter tænker du, at du har med dig fra eventuelle tidligere parforhold? Hvilke erfaringer og oplevelser fra dine tidligere forhold, tænker du, der ligger til grund for disse ømme punkter?

Du kan tænke på dette ved at spørge dig selv, om der er ”spøgelser”, som står bagved din partner, når du mærker smerten fra dine ømme punkter sammen med ham eller hende?

Du må selvfølgelig også gøre dig tanker om, hvilke ømme punkter du har med dig fra dit nuværende forhold. Hvilke erfaringer og oplevelser fra dit nuværende forhold, tænker du, der ligger til grund for disse ømme punkter?

For de fleste af os, er det svært at fortælle andre om vores ømme punkter og sårbarheder, også til vores partner. Vi kan tro, at det gør os mindre attraktive. Det kan også være, at vi frygter, at vores partner ikke vil tage kærligt hånd om vores ømme punkter, og måske ligefrem vil udnytte dem på et tidspunkt, hvor han eller hun er under pres.

Men hvis I ikke kender til jeres ømme punkter, eller hvis I skjuler dem, og ikke vil stå ved dem og dele dem, spænder de ben for nærhed og en tryg følelsesmæssig kontakt mellem jer. Jeres vigtige arbejde med at spotte og stoppe jeres negative mønstre bliver vanskeliggjort, hvis I ikke vedkender jer, og deler jeres ømme punkter. For det er som nævnt, især når I trykker på hinandens ømme punkter, at I ryger ind i negative mønstre med hinanden.

Når vores ømme punkter er ramt, har vi brug for at vores partner reagerer på vores smerte med tilgængelighed, responsivitet og engagement. Og det kan han/hun ikke, hvis vi ikke deler smerten.

En god åbning til at dele ømme punkter med hinanden, kan være denne:

”Det er svært for mig at dele dette…” I min fantasi er det værste der kan ske, at du…..”
Bagefter er det måske lettere at afsløre lidt af det, du er særlig følsom og sårbar overfor, og måske hvor det egentlig kunne stammer fra. Ligesom det bliver lettere for din partner at afsløre sine ømme punkter, og hvor de evt. kunne stamme fra.

At vi vedkender os og deler vores ømme punkter med vores partner, får selvfølgelig ikke i sig selv vores ømme punkter til at forsvinde. Men alligevel kan vores ømme punkter gradvis blive mindre ømme, hvis vi står ved dem, deler dem, og lader være med at trykke på dem, så vi ryger ind i negative mønstre. Og måske kan de en dag forsvinde.

Anne Stokkebæk. December, 2022.