Sex og kropskontakt

Denne artikel er en redigeret udgave af 6. samtale fra Sue Johnsons bog ”Hold mig. En vejviser til varig kærlighed”. Artiklen inddrager også tanker fra psykolog Karina Kehlet Lins bog ”Samtalen om sex” samt mine erfaringer fra samtaler med par gennem de sidste år. (Se litteraturlisten under Artikler).

Mennesker har et grundlæggende behov for kontakt, og vi har medfødte kompetencer til at søge kontakt. Vores kontaktbehov omfatter også kropskontakt. Kropskontakt kan gøre os trygge, give håb og mod, kan trøste og lindre, give energi, overskud og glæde. Vi har fra vores tidligste øjeblikke i livet til vores dages ende behov for kropskontakt.

Kontakten mellem partnerne i et parforhold er både følelsesmæssig og kropslig. En særlig form for samtidig følelsesmæssig og kropslig kontakt i parforholdet er den seksuelle. Sex er en særlig måde at være i kontakt på, som handler om livsbekræftende ting som nærvær, intimitet, responsivitet, åbenhed, nydelse, lyst, begær, erotik og ømhed, leg, nysgerrighed og udforskning. Sex kan give os en oplevelse af både at favne og at blive favnet,  og en oplevelse af at den følelsesmæssige og den kropslige kontakt i parforholdet går op i en højere enhed. 

Men selvom sex kan være meget nydelsesfuldt og styrkende og selvom sex er så grundlæggende for mennesker, – den er en medfødt drift, den er forudsætningen for, at vi er her, og selve kilden til livet – er det alligevel langtfra enkelt med sex. Det ved de fleste. Vores seksualitet er sårbar og yderst påvirkelig af mange forskellige ting, og vores sexliv kan let blive kompliceret og smertefuldt.

Sex er for de fleste et overskudsfænomen. Og når parforholdet skranter med mange konflikter, svære følelser, afstand og utryghed, bliver sex mere kompliceret.

En vellykket parterapi vil i udgangspunktet have en positiv indvirkning på jeres sexliv. Når tilgængeligheden, responsiviteten og engagementet mellem jer styrkes, når I oplever, at I er der for hinanden, og mærker en gensidig anerkendelse af hinandens oplevelser og verdener, når I oplever at være hinandens trygge base og sikre havn, så har I et solidt udgangspunkt for kropskontakt og for sammen at finde jeres lyst til hinanden og få et sexliv til glæde og gavn for jeres forhold og for jer hver især.

Selvom parterne i et parforhold generelt betragtet oplever sex som en vigtig del af et forhold, er der dog stor forskel på, hvor stor betydning som parterne vurderer, at sex har for forholdet. Undersøgelser viser, at partneren, der er tilfredse med deres parforhold, faktisk kun henfører 15-20 % af deres tilfredshed med deres parforhold til et godt sexliv. Partnere der er utilfredse med deres parforhold, henfører derimod helt op til 70% af deres utilfredshed til seksuelle problemer.

Det ser således ud til, at partnere der er tilfredse og trygge i deres parforhold, blot ser sex som en af mange kilder til nærhed, kontakt, intimitet og glæde m.m., mens partnere, der er utilfredse og utrygge, typisk fokuserer meget på sex, og faktisk ofte ser seksuelle problemer som den primære kilde til problemerne. Altså: Jo større utryghed mellem partnerne i et parforhold, jo større betydning og rolle synes sex at få.

Mekanisk sex og sex som trøst

Når par er i krise, sker der hyppigt det, at sex er sjældent eller nogle gange tilsidesættes helt. Der  kan også ofte ske det, at motiverne for sex tager nogle særlige retninger og veje. Mekanisk sex og sex som trøst, er to typiske retninger som sexlivet kan tage, når parterne er utrygge i parforholdet.

Mekanisk sex er, når præstation og udløsning er i centrum. Man er meget optaget af, hvor ofte man har sex, og hvordan, og forholder sig meget evaluerende: Er det ofte nok, spændende nok, varieret nok osv. Den følelsesmæssige kontakt, åbenheden overfor hinanden, intimiteten, gensidigheden, responsiviteten er sekundær.

Sex som trøst er, når omdrejningspunktet for sex bliver at lindre ens frygt for ikke at være værdsat af partneren, og nogle gange frygt for at blive forladt. Den primære følelse som motiverer til sex, er ængstelse og utryghed, og selve kønsakten er overvejende noget, der bare følger med.

De fleste kender til af og til at føle sig psykisk og fysisk anspændt og være meget fokuseret på at få reduceret spændingen ved en udløsning. Eller til at man efter et skænderi eller en periode med skrøbelig kontakt er utrygge, søger sex for at få kontakt og få reduceret ængstelsen og uroen inden i.

Men hvis motiver som udløsning, præstation, med en evaluerende tilgang: Godt nok, ofte nok, spændende nok m.m., eller motiver som lindring af ængstelse og uro, bliver styrende for jeres sexliv, er det et tegn på utryghed i oplevelsen af kontakten mellem jer. Og de mange nydelsesfulde facetter ved sexlivet som åbenhed, nærvær, ømhed, gensidighed og hengivenhed, kommer ikke i spil.

Stor lyst-ingen lyst

Mange par i krise udvikler et mønster, hvor den ene bliver meget optaget af sex og kropskontakt, mens den anden ikke har lyst, trækker sig, og nærmest kan ønske at leve i en klostertilværelse, hvor sex, og undertiden også kropskontakt overhovedet, bliver skrevet helt ud af forholdet.

Begge dele kan være meget lidelsesfuldt. Hvis man er meget optaget af sex og har meget lyst, og den anden ikke har lyst eller meget lidt lyst, kan man både føle, at partneren ikke begærer en, at man ikke betyder noget for partneren, og at partneren ikke ønsker at have en tæt på. Det er smertefuldt, sårende og skamfuldt.

Hvis der heller ingen eller næsten ingen kropskontakt er, kan det føles særligt utrygt. Huden er vores største sanseorgan. Fra vi fødes og livet igennem har vi et grundlæggende behov for at blive rørt ved. 

For den der ikke har lyst til sex, kan sex opleves som et evig pres, et krav, som man ikke magter og ikke har lyst til at imødekomme. Nogle gange nærmest som en trussel, der vækker utryghed. Man kan blive helt fixeret i, hvordan man kan undgå sex eller få sex til at fylde mindst muligt. Ofte følger svære følelser som skyld, skam, bekymring og tristhed. Samtidig kan man være frustreret over en oplevelse af, at partneren “kun har sex i hovedet”. Ikke sjældent trækker man sig også fra kropskontakt af frygt for om han eller hun vil opleve kropskontakten som en invitation til sex.

Hvis man ikke har lyst til sex med sin partner og forestillinger om et sexliv fylder en med utryghed, måske ligefrem ubehag, kan det føles utrygt at arbejde med sit parforhold i parterapi: Hvad kommer til at ske med sexlivet? Skal sex og kropskontakt ind i vores forhold, og hvad hvis vi stadigvæk ikke har lyst? Samtidig er det også tit sådan, at partnere med ingen eller meget lidt lyst til sex også et eller andet sted har en længsel, og har lyst til at få lyst.

Når den ene er skuffet, usikker og sårbar og måske bliver mere eller mindre direkte insisterende og bebrejdende, så sker der typisk det, at den anden trækker sig endnu mere med en oplevelse af, at nu skal man ikke blot tilfredsstille partneren, men også trøste ham eller hende. Og endda en partner, der er utilfreds og kritisk overfor en.

Det er ofte partneren, der har mindst lyst, der føler sig mest forkert. Partneren med meget eller mest lyst, kan være dybt frustreret over at føle sig afvist, anspændt og uforløst, ikke begæret og måske ikke elsket, men lever dog i overensstemmelse med idealet om, at det rigtige er at have lyst. Og typisk ser partneren med meget og mest lyst, den andens manglende eller nedsatte lyst som kerneproblemet i parforholdet.

Det er dog langt mere meningsfuldt at se det som et negativt mønster, som parret kommer ind i pga. en skrøbelig eller manglende tryg kontakt. Med andre ord et typisk mønster for par i krise, det klassiske kritik-tilbagetrækningsmønster, hvor den ene partner indtager den opsøgende, kritiske og krævende position og den anden partner den tilbagetrukne og afvisende position. Her med sex som omdrejningspunkt. (Se artiklen om negative mønstre i parforholdet).

I mange parforhold med dette mønster, hvor den ene er meget optaget af sex og kropskontakt og den anden trækker sig, ser man en historie, hvor den nu tilbagetrukne partner har følt sig alene, overbebyrdet og svigtet af partneren. Såvel følelsesmæssigt som konkret og praktisk med hensyn til fx samarbejdet omkring omsorgen for børnene, bolig, husholdning og ”livsadministration” som sådan. Han eller hun har forsøgt at kalde partneren til kontakt og samarbejde, måske stille og roligt i starten men sandsynligvis efterfulgt af  kritik, bebrejdelser, måske trusler, hvilket der ikke er kommet noget godt ud af. Det er derfor endt ud med en resignation og en trækken sig blandt andet fra kropskontakt og sex med partneren.

Der vil altid være meningsfulde grunde til, at man er meget optaget af sex, og let bliver frustreret og kritisk eller omvendt, at man ikke har lyst til sex eller meget lidt lyst og trækker sig fra kropskontakt og sex. Det seksuelle står altid i forhold til andre ting. 

Mange faktorer påvirker sexlivet

Samtidig med at det er et ideal, at sex skal være en berigende del af vores liv og ikke mindst af parforholdet, er der flere og flere, der lider med et svært sexliv.

Vanskelighederne kan skyldes mange ting. Først og fremmest og ofte skyldes de som nævnt krise i parforholdet, hvor I mangler oplevelsen af tilgængelighed, responsivitet og engagement mellem jer og lever med en skrøbelig og utryg kontakt til hinanden.

De seksuelle vanskeligheder kan også delvist handle om den slags sex, som I har sammen. Fx kan meget forudsigelig og rutineret sex skrue ned for lysten.

Vanskelighederne kan skyldes store udfordringer og problemstillinger i jeres liv, fx med børn, der har problemer, og som kræver meget af jer, syge pårørende, eller at I er ramt af arbejdsrelateret stress. Sex er som nævnt et overskudsfænomen, og bliver hurtigt negativt påvirket, når overskuddet er lille. Faktorer som hormonbalance eller egen sygdom eller helbredstilstand, evt. behandling, medicinsk eller anden behandling kan også påvirke sexlivet. Forskellig medicinsk behandling kan give bivirkninger i form af nedsat eller ingen seksuel lyst. 

Jeres respektive opvæksthistorie, mere specifikt jeres erfaringer med tilknytning og omsorg fra jeres forældre spiller også ind på jeres parforholdsproblemer, og dermed også jeres seksuelle udfordringer.

Det kan fx være, at I ofte har følt jer afvist og alene, og derfor let kommer til at søge sex som trøst og bekræftelse. Eller det kan være, at I har været underlagt krav og forventninger om at skulle tilsidesætte jer selv og i stedet støtte, trøste, lytte og løse problemer for jeres tilknytnings-og omsorgspersoner. Det har måske gjort jer meget opmærksomme på at beskytte jer mod at skulle imødekomme andres behov og sårbare overfor at opleve sex som et pres fra partneren.

Vi har alle oplevet smerte og svigt i vores opvækst. Selvfølgelig på forskellige måder og områder og ikke mindst i forskelligt omfang: Afvisning af tilknytningsbehov for tryg kontakt. Fraværende tilknytnings- og omsorgspersoner. Kontakt på tilknytningspersonens præmisser. Krav om at præstere for at få kontakt, tryghed, støtte og trøst. Nogle af os har også utrygge oplevelser med i bagagen med grænseoverskridende talen om og fortællinger om sex, eller oplevelser med overværelse af sex. Eller værst oplevelser med konkrete fysiske overgreb.

Der er altid mange forskellige faktorer, der indvirker på vores sexliv. Biologiske, psykologiske, livshistoriske og relationelle faktorer.

Noget tænder – noget slukker

Begær, lyst og seksuel ophidselse, er nærmest universelle oplevelser, men hvornår og hvordan vi oplever dem, afhænger af mange ting. Det er rigtigt vigtigt at mærke efter, både hvad der kan øge vores lyst og tænde os, og hvad der kan hæmme vores lyst og bremse os. 

Et menneske med nedsat seksuel lyst siger ikke nødvendigvis nej til sex. Men snarere ”Nej, ikke på den måde, ikke under de vilkår, ikke i den stemning, i den kontekst m.m.” Når man udforsker et nej, kan man finde ud af om nej’et har noget at gøre med parforholdet og partneren, en bestemt form for sex, forestillingen om, hvad partneren forventer, en bestemt situation at dyrke sex i, pres og udfordringer i ens livssituation m.m. Er det fx et nej til sex med en partner, som man oplever ikke er der for en, og hvor tilgængeligheden, responsiviteten og engagementet er meget skrøbeligt? Er det et nej til sex med en, der er meget optaget af hvilken slags sex, hvordan, hvornår, hvor ofte osv., og som tit forholder sig evaluerende og kritisk? Dvs. er det er nej til sex af en hyppighedsgrad og sex på særlige måder, som man ikke føler sig tryg ved og ikke har lyst til? Er det et nej til sex med en partner, der er meget ængstelig, sårbar og usikker i kontakten, og som man føler, at man skal trøste og bygge op? Er det et nej til en bestemt ”seksuel husorden”, en fasttømret rutine, som dræner lysten? Er det nej til sex i et meget stillestående liv, hvor sanselige oplevelser fylder meget lidt? Er det et nej til sex i en bestemt kontekst, fx i nogle konkrete, fysiske rammer, hvor man slet ikke kan give sig hen? Er det et nej til oplevelsen af endnu et krav i et liv, hvor balancen mellem de krav, der stilles til en, og de ressourcer man har til rådighed i sig og omkring sig til at honorere kravene, slet ikke balancerer? Osv. osv. Det er vigtigt at finde ud af, hvad nej’et handler om.

Tilknytning og sex

Som nævnt mange gange i de forskellige artikler er jeres tilknytningsbånd fundamentet i jeres parforhold. Basis for et godt og trygt parforhold er kort og godt jeres følelse af en tryg kontakt. Det er oplevelsen af, at I er der for hinanden, tilgængelige, responsive og engagerede. Det er oplevelsen af, at I er hinandens trygge base og sikre havn. Det er oplevelsen af gensidig anerkendelse af hinandens tanker, følelser og perspektiver. 

Vi kan supplere med Gottmans syv kendetegn ved det trygge og langtidsholdbare parforhold:

• I er medpassager i og har kendskab til hinandens liv. Det “indre liv” og det “ydre liv”. 
• I har øje for og italesætter hinandens positive egenskaber og handlinger.
• I vender blikket mod hinanden, og er nysgerrig og opmærksomme på hinanden.
• I tager beslutninger sammen, og lader den anden have indflydelse på jer.
• I kan gå på kompromis og lade hårdknuder ligge, dvs. forskelligheder og problemer, som ikke kan løses.
• I bruger tid sammen, og har et fælles liv med forskelligt indhold.
• I hjælper hinanden med at virkeliggøre hinandens drømme.

At tilknytningsbåndet i et parforhold og den fysiske kontakt og sexlivet er forbundne, med tilknytning som fundamentet, betyder, at tryg tilknytning og sex inspirerer og forstærker hinanden: En tryg kontakt giver mulighed for nydelsesfuld og tilfredsstillende sex, og nydelsesfuld og tilfredsstillende sex forstærker jeres oplevelse af en tryg kontakt. Et trygt tilknytningsbånd mellem jer gør kort og godt, at I bliver mere responsive overfor hinandens behov, også de kropslige og seksuelle.

Nogle gange hører man partnere fortvivle over en oplevelse af, at sol, måne og stjerne skal stå på en ganske bestemt måde, hvis sex skal være muligt. Det er klart, at denne følelse kan aktivere fortvivlelse og håbløshed: Placeringen af sol, måne og stjerne har vi ingen indflydelse på! Det er langt mere opbyggeligt og håbefuldt at have tillid til ovenstående, dvs. tillid til, at når I oplever en tryg kontakt, når I er der for hinanden, tilgængelige, responsive og engagerede, anerkender hinandens oplevelser og perspektiv og verden, når i har den gode følelse af at være hinandens trygge base og sikre havn, så har I det bedste fundament for sammen at skabe et nydelsesfuldt og tilfredsstillende sexliv.

Vi er ikke skabt til at være utrygge og være tændte, åbne, givende og modtagende samtidig. Sex er baseret på evnen til at give slip, hen-given-hed, altaå er at give sig hen til hinanden, til følelser, sansninger og fornemmelser. Og til det har vi brug for en følelsesmæssig tryg kontakt, en oplevelse af at være der for hinanden og af gensidig anerkendelse.

Ovenstående betyder således, at det er arbejdet med jeres tilknytningsrelation, der må være jeres fokus i parterapien. Også når jeres seksuelle problemer fylder meget i jeres oplevelse af problemerne i jeres parforhold.

Seksualitet er kompleks

At sex er tæt forbundet med og hviler på jeres tilknytningsbånd, på den følelsesmæssige tryghed mellem jer, betyder dog ikke, at man kan sige, at det så bare og kun er gjort med det. Man kan med andre ord ikke bare sige: Dyrk jeres samhørighed, nærvær og en tryg følelsesmæssig kontakt, styrk jeres tilknytningsbånd, så følger der helt automatisk et tilfredsstillende sexliv med.

En tryg kontakt er fundamentet, men seksualitet er uendeligt kompleks. Man kan fx godt dyrke sex med en, man ikke har et tilknytningsbånd til, en som man ikke elsker, og som man slet ikke ønsker at have som partner, og det kan være en erotisk og nydelsesfuld oplevelse. 

Man kan også elske hinanden og have et trygt tilknytningsbånd, men lysten opstår ikke helt spontant. Det kan fx gælde for nogle par, der har kendt hinanden længe. Man får ikke altid begæret, den spontane lyst til hinanden foræret lige så let som i starten af forholdet, hvor lidenskaben og ophidselsen lettere opstår. Det kan bl.a. handle om, at man er ”stået lidt af på den”, og er kommet ind i en hverdag, et liv, en gænge, hvor man ikke får ”leget” og  plejet  sanselighed og kropslighed i livet. 

Det er vigtigt at tænke over, hvad I kan gøre for at pleje kropslighed og sanselighed i jeres liv med jeres 5 sanser. 

Nogle par kan opleve det som en meget sanselig oplevelse, at lave mad sammen, når der er god tid til det. Processen og samarbejdet omkring råvarerne, samværet og kontakten og efterfølgende at spise maden sammen kan være en dejlig sanselig oplevelse. Ligeledes med andre fælles projekter, og også med det at komme væk fra matriklen og hverdagen, at gøre og opleve noget anderledes sammen. 

Afveksling og udvikling i jeres liv som sådan er vigtigt. Hvis jeres liv sammen er meget rutineret, og der kun er lidt eller ingen forandring eller afveksling, vil lidenskaben ofte mindskes.

Der kan også skrues op for lysten, hvis man tør gå på opdagelse i sine egne og partnerens forskellige fantasier og ønsker. Det fordrer, at man både er nysgerrig og villig til at forholde sig åbent overfor partneren og til selv at åbne sig. 

Seksuelle ønsker og fantasier er noget grundlæggende for mennesker, men også undertiden et noget tabubelagt område for mange af os. Hvis man overhovedet taler om seksuelle ønsker og fantasier, er det tit i vage formuleringer og generaliseringer.

I kan måske lade jer inspirere af de gamle orientalske skrifter om erotik. Den mest kendte er Karma Sutra, som er skrevet for omkring 2000 år siden af den indiske vismand Vatsyayana.

Karma betyder nydelse af verden ved brug af vores 5 sanser og sindet. Sutra betyder åndelig undervisning. Karma Sutra kan oversættes med kærlighedens videnskab.

Den oprindelige Karma Sutraskrift (der er sidenhen udkommet i adskillige udgaver), indeholder smukke, rørende og sjove erotiske tegninger. Det er fascinerende at tænke på, at bogen er fra sammen tid som de kristne evangelier. Og at refleksioner over seksualitet og sanselighed og deres plads i og betydning for parforhold, har optaget mennesker til alle tider og i alle kulturer.

Det man tænder på seksuelt, kan nogle gange være af en anden karakter, end det man tænder på i livet som sådan. Måske kan I blive stimuleret af den klassiske romantiske stil med blid musik, stearinlys, frugt, vin, at bade og vaske hinanden, massage og duftolier. Det kan dog også være det primitive i en handling, der kan tænde lysten og give en dejlig erotisk oplevelse.

Sex har mange udtryk. Seksualitetens mange udtryk, også de mere anderledes og måske lidt mere udfordrende, kan ses som et tilvalg, en mulighed blandt mange, som man kan overveje at hoppe ud i og afprøve, hvis man har lyst. Det kan være en god ide at tænke sådan: Alt hvad vi gør seksuelt, er i orden og fint, når det ikke går ud over andre, eller giver os problemer, og selvfølgelig, når det foregår i en gensidig enighed mellem de involverede parter.

Faktisk tænder mange ofte på noget meget enkelt, fx på at se sin partner lave noget ikke seksuelt, som vedkommende er god til, og som også indbefatter et element af overraskelse. Eller på noget så simpelt som at gøre ting sammen, i huset, samarbejde omkring forskellige gøremål i en tryg og god kontakt og stemning. Eller at se partneren som en god forældre. Det at hjælpe hinanden og gensidig omsorg kan også stimulere lysten til sex.

Der er også mange, der tænder på at have sex andre steder end der, hvor man plejer, måske udendørs i naturen, i bilen, eller et andet tilbagetrukkent sted i det offentlige rum. Det anderledes og det hemmelige kan være stimulerende.

Det trygge og i den forstand også det forudsigelige, det I har fundet ud af at gøre sammen, og som I nyder og hviler i, er også vigtigt for de fleste. Men lysten til sex kan dog også have brug for udfordring og lidt forhindring på den rigtige måde. Det overraskende, lidt anderledes, legende, udfordrende og spændingsfyldte kan fremme lysten til sex.

Hvad der også er stimulerende for sexlivet er, at I ikke kun dyrker et os/vi, men også et dig/mig. Ikke i jeres sexliv, men i jeres liv som sådan. At I både er forbundne som par, men også er to individer i egen ret, der er ude i verden hver for sig, og begge bringer noget med udefra ind i forholdet. Hvis parterne lukker sig inde i et forhold, hvor der kun er plads til parret, kommer parholdet til at mangler liv og luft.

Impulser udefra beriger jer hver især, giver næring til forholdet, og kan styrke kontakten mellem jer: Adskillelse mellem jer kan således være med til at skabe nærhed mellem jer, inspirere og stimulere jer, også jeres sexliv.

Mentalisering

Et parforhold med en tryg følelsesmæssig kontakt, hvor I kan genetablere kontakten, når den er tabt, fordrer, at I går over broen og på besøg i den andens oplevelser og verden, og med nysgerrighed, åbenhed og empati og interesserer jer for, hvad der sker i ham eller hende. Med andre ord, fordrer det, at I formår at gå bag om adfærden, det partneren siger og gør, og ind til mentale tilstande som tanker, følelser m.m., der ligger bag adfærden. Det kalder man for at mentalisere. Adfærd, både vores egen og partnerens, nuanceres og bliver mere forståelig og meningsfuld, når vi mentaliserer. Det gælder selvfølgelig  også, når det drejer sig om sex. Nedenfor vil vi derfor rette opmærksomheden mod den vigtige psykologiske færdighed mentalisering.

Når man mentaliserer, spørger man sig selv, hvad der foregår inde i partneren. Hvordan kan det være, at partneren siger og gør, som han eller hun siger og gør? Og man er også nysgerrig på sig selv: Hvad foregår der inde i mig? Hvordan kan det egentlig være, at jeg siger og gør som jeg siger og gør? Mentalisering handler således kort og godt om med åbenhed, nysgerrighed, ydmyghed og interesse at undersøge, forstå og prøve at finde mening og sammenhæng i sin egen og sin partners adfærd, ud fra de indre, mentale tilstande, der ligger bag.

At forholde sig mentaliserende overfor ens partner kræver, at vi kan træde et skridt ud af os selv og delvis give slip på vores eget perspektiv, herunder egne tanker, følelser og behov, og interesserer os for, hvad der er partnerens perspektiv, hvilke tanker, følelser m.m., som den anden er fyldt af.

Det betyder ikke, at vi så må undertrykke eller tilsidesætte vores egne tanker, følelser og behov. Det er heller ikke et spørgsmål om vi er enige eller ikke enige med den anden. Det betyder blot, at vi åbent og nysgerrigt bestræber os på at undersøge og forstå, og finde mening og sammenhæng i det partneren siger og gør ud fra forestillinger og formodninger om, hvad der kunne ligge bag af tanker, følelser, behov m.m.

Når vi kan det, sker der ofte det, at partneren fremtræder mere nuanceret for os. Og ved at vi bliver i en mentaliserende indstilling i længere tid ad gangen, vil vi måske opdage, at partneren oplever noget, og har det på en måde, som vi ikke i første omgang var i kontakt med, og det kan både gøre os mere forstående, bløde og rummende overfor partneren. 

Det kan fx være at vi pludselig forstår partnerens trækken sig fra kropskontakt og sex på en anden måde, end at hun er en kold isdronning, der har nok i sig selv. Hun trækker sig måske fordi, hun føler sig presset og kritiseret, og føler sig alene i forholdet? Og måske også fordi hun altid har været lidt for meget på overarbejde i sit liv i forhold til at møde andres behov.

Mentalisering handler som nævnt ikke bare om partneren. Det handler lige så meget om at være åben, interesseret i og nysgerrig overfor sine egne indre tilstande og deres sammenhænge med ens adfærd. Det fordrer, at vi er i kontakt med vores egne følelser, tanker, behov m.m. og kan træde ind i os selv og mærke efter. Og samtidig må vi også kunne træde ud af os selv, og prøve at skabe mere afstand. ”Hvorfor mon jeg siger og gør, som jeg siger og gør? Hvad ligger der bag af mentale tilstande?”

Når man mentaliserer sig selv, bliver dette måske tydeligt. “Når jeg bliver indædt, kritisk og krævende overfor min partner, tror jeg, at det skyldes et savn efter en oplevelse af, at jeg er betydningsfuld for min partner, og en oplevelse af, at min partner ønsker at have mig tæt på. Jeg oplever, at mit liv er hårdt med rigtig mange pligter og krav, og jeg savner kontakt. Men jo mere indædt, kritisk og krævende jeg bliver, jo mere trækker hun sig.”

Vi mentaliserer hele tiden, andre og os selv og er ofte ret gode til det. Men alligevel er det langtfra ikke altid let at mentalisere. Vores evne til at mentalisere er meget påvirkelig. Den kan svækkes, og nogle gange bryde sammen og svigte.

Mentaliseringssvækkelse og mentaliseringssvigt sker løbende. Det sker især, når vi er utrygge i kontakten til hinanden, og når der opstår konfliktfyldte og tilspidsede situationer, hvilket der løbende sker i mange parforhold. Så bliver vi meget optaget af partnerens adfærd, det ydre, af det han eller hun siger og gør, og vi tænker ikke på de mentale tilstande, der ligger bag. Eller vi er fanget i vores egne følelser og tanker, og bliver skråsikre. Vi er således  ikke gode til at mentalisere, når vi er utrygge i kontakten til hinanden.

Ofte er det sådan, at vores mentalisering lettere svækkes eller svigter i forhold til bestemte områder. Seksuelle udfordringer påvirker ofte vores mentaliseringsevne. Her kan vi så nemt føle os pressede eller svigtede. Så kan vi fx blive kritiske, bebrejdende og krævende og blive optaget af performance. hyppighed osv. uden at have den anden på sinde: ”Jeg er et meget erotisk menneske…Sex skal overraske,,,……Sex er et grundlæggende behov, som jeg frarøves….” Eller vi kan afvise vores partner og trække os.: ” Du er så optaget af, at få tilfredsstillet dine egne behov…..Jeg er ikke sat i verden for at tilfredsstille dine behov…Jeg har altså andet end sex i hovedet”.

Når man er utryg, oplever man sin egen lyst, sit eget savn eller sin ulyst og modstand meget tydeligt. Man bliver optaget af sine egne oplevelser og sit eget perspektiv og opfatter den anden som forkert og den skyldige, den der laver problemer.

I må være opmærksomme på, hvordan det I hver især siger og gør omkringsex og jeres sexliv, påvirker den anden, og hvordan I sammen nemt kan skabe oplevelser af at blive invaderet og presset eller af at blive afvist og overladt til sig selv. I kan så nemt gå i baglås og komme til at føle sig fastlåst. I skal hjælpe hinanden ud af baglåsheden, for I kan ikke alene. Det fordrer mentalisering af partneren og sig selv og samarbejde mellem jer med både vilje, forstand og hjerte.

Det mest centrale i den gode og solide mentalisering er den mentaliserende indstilling, der omfatter åbenhed, anerkendelse, empati, nysgerrighed og tålmodighed. (Se artiklen om mentalisering her på hjemmesiden).

At bevæge sig ind i gode cirkler

Det allervigtigste for et nydelsesfuldt sexliv er viljen til nærhed og til at tune ind på hinanden og være åbne i en her og nu oplevelse af kropslig og følelsesmæssig kontakt. Med en sådan tilgang til hinanden vil berigende og nydelsesfuld sex blive ved med at være muligt.

Et nydelsesfuldt og trygt sexliv vil altid have en positiv indflydelse på jeres parforhold. Når I har sex sammen, hvor I er åbne, responsive,  intime og erotiske, skyller bølger af kærlighedshormonet oxytocin igennem jer. Oxytocin giver jer en følelse af åbenhed, glæde, kærlighed og velvære, som gør jer mere tilgængelige, responsive og engagerede overfor hinanden. Hvilket igen er befordrende for jeres sanselighed og sexliv, som både er positivt i sig selv, og yderligere til gavn for jeres forhold som sådan og så fremdeles. Der er således tale om positive cirkler.

Spørgsmål til refleksion

Nedenfor følger en række spørgsmål, som I kan arbejde med selv og tale åbent og nænsomt om med hinanden.

Sex handler bl.a. om at give sig hen. Hvordan er det for dig at give dig hen? På hvilke områder i livet falder det dig let at give dig hen?

Oplever du, at I rører ved og omfavner hinanden nok i jeres parforhold?

Hvornår kunne du tænke dig at blive mere rørt ved og holdt om?

Tænk på alle de måder som du kunne ønske, at sex skulle manifestere sig på i jeres forhold på:

• En måde at være tætte på.
• En måde at opnå fysisk afspændthed.
• En vej til romantik.
• En eksplosion af lidenskab.
• Et erotisk eventyr.
• En pause fra hverdagens udfordringer og problemer.
• En måde at lege, udforske og have det sjovt på.
• Et rum for blid samhørighed.
• Eller andet.

Hvad er de vigtigste af disse motiver for dig for tiden? Eller i det hele taget?

Hvornår føler du dig usikker og utilpas, når I har sex?

Ved du, hvad du ofte tænder på? Hvad siger du ja til?

Ved du, hvad du ofte hæmmes af/bremses af? Hvad siger du nej til?

Hvad hjælper dig til at gøre dig følelsesmæssig og fysisk parat til sex?

Hvad ophidser dig mest før og mens I har sex?

Hvad er den mest ophidsende måde, som din partner kan stimulere dig, så du bliver opslugt af at have sex. Kan du bede ham/ hende om at gøre det?

Hvad er det, der gør sex mest tilfredsstillende for dig? (Måske er det ikke samleje eller orgasme).

Kan du huske et tidspunkt i jeres forhold, hvor sex var virkelig tilfredsstillende? Hvad gjorde, at det var dejlig og tilfredsstillende for dig?

Giv dig selv lov til at tænke på en fantasi, som du tænder på. Fantasien behøver ikke at involvere samleje eller være “vild”. Den kan være såre enkel og alligevel gøre dig nysgerrig, spændt og tændt.

Er der noget i dit seksuelle liv, der er så værdifuldt, at du gerne vil pleje det og bevare det?

Er der noget du gerne vil erfare i dit seksuelle liv, men som du endnu ikke har afprøvet?
Hvad tænker du, at der muligvis holder dig tilbage?

Hverken i kærlighed eller sex findes det perfekte, og det at være besat af perfektion og præstation er altid en blindgyde i parforholdet. Det skaber ikke følelsesmæssig tryghed og nærvær.

Hvor meget fylder forventninger om, at sex skal være på toppen, udfordrende, hyppigt m.m., i jeres forhold?

Der vil næsten altid være perioder i et parforhold, hvor sexlivet af forskellige grunde kører på lavt blus, er sjælden eller fraværende eller utilfredsstillende. Det rammer et ømt punkt hos de fleste af os. Hvordan rammer det dig?

Kan du huske, hvordan du opdagede din egen seksualitet?
Skriv en sætning om, hvad du fik med hjemmefra om seksualitet?
Hvis du kunne rejse tilbage i tiden og give dig selv et tip før din første seksuelle oplevelse, hvad ville det så være?

Hvilke historier har I med jer i jeres liv omkring tilknytning, omsorg, sex og sanselighed, som farver jeres seksualitet og sexliv?

Hvilke mønstre kommer I let ind i, når det drejer sig om sex?

Kilder:

Se litteraturliste under Artikler.

Anne Stokkebæk. December, 2022.