Spørgsmål til jeres tilknytningshistorie

I kommer ind i parforholdet med hver jeres historie, fra før I mødte hinanden. Der er altid to historier med, når to voksne mennesker knytter bånd.

Jeres historie omfatter mange forskellige erfaringer. Bl.a. jeres erfaringer med jeres tilknytnings-og omsorgspersoner, hvor disse fire områder er særligt vigtige:

• Erfaringer med kontakt og nærvær i dagligdagen.
• Erfaringer med et tilgængeligt og opbakkende bagland, hvorfra man kan bevæge sig ud i verden, virke i den og opleve fornemmelsen af egen handlekraft og  kompetence.
• Erfaringer med at søge og få omsorg, støtte og trøst, når man er sårbar og utryg.
• Erfaringer med at række ud og forsone sig og genetablere kontakten, når kontakten er brudt.

Jeres tidligere erfaringer med disse fire vigtige områder, skaber nogle vanemæssige reaktioner i jer, når I er pressede og har konflikter, og påvirker således den måde I forholder og forsvarer jer på, når I er ramte og pressede i jeres parforhold. Det kan fx være, at I afviser, trækker jer og lukker af og ned. Eller det kan være, at I kritiserer, anklager, angriber og kræver. Det er to klassiske måder at reagere på, når vi er ramte og pressede.

En vigtig del af jeres arbejde med jeres forhold er, at I får en større bevidsthed om både jeres egen og jeres partners historie, især med hensyn til de fire ovenstående områder, og med jeres vanemæssige reaktioner, når I føler jer pressede og utrygge i kontakten. man kan kalde denne historie for jeres tilknytningshistorie.

Når I interesserer jer for jeres egen og jeres partners tilknytningshistorie, bliver det formentlig tydeligt for jer, at I hver især har temaer at slås med i jeres liv, som ikke har ret meget med jeres relation at gøre, men som alligevel påvirker og udfordrer jeres forhold. Jeres tilknytningshistorie med jeres tilknytnings- og omsorgspersoner, er på mange måder brændstoffet i de konflikter og problemer I har med hinanden. 

Selvom det nogle gange er mere tydeligt end andre gange, at jeres tilknytningshistorier er på spil i jeres liv med hinanden, så farves jeres parforhold, især jeres udfordringer, altid i en eller anden grad af jeres tilknytningshistorier, og de aftryk, som de har efterladt i jer. De har bl.a. sat sig i jer som ømme punkter og tilknytningsmønstre. (Se artiklerne om ømme punkter og tilknytningsmønstre).

Nedenfor er der forskellige spørgsmål til jeres tilknytningshistorie, som kan hjælpe jer til at blive mere bevidste om disse, og jeres reaktioner, når I er ramte og pressede i jeres parforhold.

Sæt tid af til at arbejde med spørgsmålene. Måske over et par gange. Mens I arbejder med dem, så prøv også at lægge mærke til, hvilke følelser og stemninger som spørgsmålene vækker i jer, og hvordan I har det med at tænke over jeres tilknytningshistorie. 

Når I tænker tilbage på jeres tilknytningshistorie, vil der altid være elementer af tvivl om forholdet mellem erindring og fornemmelse på den ene side, og hvad der egentligt har udspillet sig på den anden side.

Men i denne sammenhæng er det ikke så vigtigt, hvad jeres tilknytnings- og omsorgspersoner konkret gjorde og sagde, når I søgte kontakt, opbakning, trøst m.m., men derimod den følelsesmæssige og oplevede virkelighed, som I bærer med jer, fordi det er den, der sidder i jer, og som kan få tag i jer.

Sandsynligvis vil I opleve, at nogle af spørgsmålene er svære at svare på. Giv jer selv lidt tid til at tænke over dem. Måske ender I ud med, at det har I slet ingen erindring om, og kan ikke svare på, og det er også et svar.

Når I har tænkt over og arbejdet med spørgsmålene hver for sig, er næste vigtige skridt at dele jeres tanker og svar med hinanden.

Sandsynligvis har I allerede tidligere talt om jeres opvæksthistorier, men formentlig er der også oplevelser og erfaringer omkring jeres tilknytningshistorie, som I aldrig har delt.

God arbejdslyst med spørgsmålene og refleksionerne over jeres tilknytningshistorie, og ikke mindst med delingen af dem mellem jer, og med at få øje på jeres respektive historiers indflydelse på jeres parforholdsproblemer.

Spørgsmål til din tilknytningserfaringer fra din opvækst

Beskriv dit forhold til dine forældre, da du var barn:

Find først 2-3 ord som beskriver dit forhold til din mor, så langt tilbage i barndommen, som du kan huske. Fra 5-12 årsalderen vil også være fint.

Find nu episoder til at illustrere disse 2-3 ord: Du beskriver forholdet til din mor som________________.

Er der nogle erindringer og begivenheder, som kan illustrere, hvorfor du valgte dette ord?

Find dernæst 2-3 ord, som beskriver dit forhold til din far, så langt tilbage i barndommen som du kan huske. Fra 5-12 årsalderen vil også være fint.

Find nu episoder til at illustrere disse 2-3 ord: Du beskriver forholdet til din far som________________.

Er der nogle erindringer og begivenheder, som kan illustrere, hvorfor du valgte dette ord?

Hvilken af dine forældre følte du dig tættest på? Hvorfor?

Tænker du på denne relation som en tryg relation?

Hvorfor havde du det ikke på same måde med den anden forældre?

Hvordan viste du dine forældre, at du havde brug for omsorg og trøst? Hvad gjorde du fx:

• Hvis du var ked af noget eller trist til mode?
• Hvis du var bange?
• Hvis du kom til skade?
• Hvis du var syg?

Hvem henvendte du dig til?

Kunne du altid regne med at få den omsorg og trøst, som du havde brug for?

I hvilke situation var det mest sandsynligt, at du fik omsorg og trøst?

Hvis du ikke fik omsorg og trøst, hvordan trøstede du så dig selv?  

Hvordan blev følelser udtrykt og taget hånd om i dit barndomshjem?  Frygt, tristhed, skam, vrede, glæde, nysgerrighed?

Hvilke følelser fyldte mest i dit barndomshjem?

Hvilke følelser fyldte ikke, eller fyldte meget lidt, i dit barndomshjem?

Hvordan vil du beskrive kontakten og nærværet i hverdagen mellem dig og dine forældre?

Har du af og til følt dig afvist af dine forældre, da du var barn?

Hvad gjorde du så?

Hvorfor tror du, at dine forældre afviste dig?

Tror du, at de var klar over, at de afviste dig?

Var du bange eller bekymret som barn?

Hvad bekymrede dig?

Delte du dine bekymringer med dine forældre? 

Hvordan forholdt dine forældre sig til dine bekymringer?

Var dine forældre nogensinde truende overfor dig?

Hvis de var, hvordan truende, og hvad truede de med?

Har du oplevet ting, der har været overvældende eller frygtindgydende for dig, da du var barn?

Hvordan tog dine forældre hånd om det?

Hvordan tror du, at de overvældende og frygtindgydende oplevelser har påvirket dig?

Hvordan tror du, at dine forældres håndtering af det har påvirket dig?

Tænker du, at der er noget omkring dit forhold til dine forældre, der sidenhen har gjort det vanskeligt for dig i dit liv?

Overordnet set, hvordan tror du så, at dine oplevelser med dine forældre har påvirket din personlighed og dit liv som voksen?

Hvorfor tror du, at dine forældre gjorde, som de gjorde?

Var der andre voksne, der stod dig nær, der var særligt vigtige for dig, da du var barn?

Hvad tænker du om disse relationer?

Skete der nogle vigtige ændringer i forhold til dine forældre, da du blev voksen?

Hvilke og hvordan?

Hvordan er dit forhold til dine forældre nu, hvor du er voksen?

Er der noget, du er utilfreds med i dit nuværende forhold til dine forældre, og hvad tror du, at det kommer af?

Er der noget, du er tilfreds med i dit nuværende forhold til dine forældre, og hvad tror du, at det kommer af?

Hvad tænker du, der har været særligt godt og gavnligt for dig i din barndom?

Hvilke erfaringer fra din barndom synes du især, at du har lært noget af?

Nu har du reflekteret over og forholdt dig til fortiden. Til sidst skal du kort vende blikket mod fremtiden:

Hvad håber du, at dit barn (eller dit forestillede barn, hvis du ikke har et barn) vil komme til at lære eller at få lært ved at have dig som far/mor? 

Hvis du kunne få opfyldt 3 ønsker for dit barn (eller forestillede barn) som voksent, hvad skulle det så være?

Din oplevelse af dine forældres parforhold

Tænk på dine forældres forhold.

• Hvordan vil du beskrive samhørigheden, nærværet og trygheden mellem dem?
• Skændtes de? 
• Var der afstand mellem dem?  
• Hvordan løste de uenigheder, konflikter og afstand og fandt sammen og forsonede sig igen?
• Hvad vil du sige, at du lærte du om samhørighed nærhed og en tryg kontakt fra dine forældres forhold?
• Hvad tænker du, at du lærte du om trøst og støtte fra dine forældres forhold?
• Hvad tænker du, at du lærte du om det at række ud, anerkende den anden og at strække sig og genskabe brudt kontakt fra dine forældres forholdt?

At kende sine smertetemaer og ømme punkter

Når du har tænkt over og forholdt dig til ovenstående spørgsmål, er du sandsynligvis også kommet i kontakt med smerte og svigt fra din opvækst.  

Vi har alle oplevet smerte og svigt i vores opvækst. Selvfølgelig på forskellige måder og områder og ikke mindst i forskelligt omfang. Nogle har mange og svære svigt og meget smerte med fra opvæksten.

Det kan fx være smertefulde oplevelser af, at vores tilknytnings-og omsorgspersoner generelt har afvist vores tilknytningsbehov for opbakning, opmuntring og støtte (tryg base) eller for trøst, regulering af vores følelser og beskyttelse (sikker havn).

Det kan være, at vores tilknytnings- og omsorgspersoner var fraværende, enten konkret eller mentalt, og at det derfor ofte ikke rigtigt var muligt at udtrykke tilknytningsbehov kontakt, tryghed, beskyttelse, trøst osv., og at blive mødt i dem.

Måske har vi oplevet, at vores tilknytnings- og omsorgspersoners tilgængelighed har været upålidelig: Af og til tilbød de sig som tryg base og sikker havn for os, og så pludselig gjorde de det ikke. 

Måske har vi en tilknytningsbagage med os, hvor rollerne har været byttet om, og hvor vores tilknytnings- og omsorgspersoner krævede eller appellerede til omsorg fra os snarere end at give den til os. Eller hvor kontakten var på tilknytningspersonens præmisser, og for hans eller hendes skyld.   

Måske har vi oplevet, at vi har måtte præstere og præstere godt, for at få kontakt, støtte og tryghed, hvilket har betydet, at vores selvværd er blevet koblet sammen med præstation.  

Måske har vi oplevet langvarig adskillelse fra en tilknytningsperson, eller oplevet at miste en tilknytningsperson, hvilket har efterladt os med en sorg, smerte og savn.

Måske har vi erfaringer med vold, fysisk eller psykisk eller begge dele, eller anden overgreb fra en tilknytnings- og omsorgsperson. Det har sat os i en særlig smertefuld og forvirret position, fordi vi spontant vil søge vores tilknytningspersons beskyttelse, når vi oplever farer, og samtidig  erfarer og oplever vi , at det er ham eller hende, der udgør faren.

Måske har vi oplevet, at vores tilknytningspersoner har udstyret os med nogle fortællinger og definitioner på, hvad der er sandt og virkeligt, som har draget dele af vores egen oplevede virkelighed eller personlige dømmekraft i tvivl, og efterladt os forvirrede og mystifiserede.

Der er mange forskellige områder og måder, som vi kan have oplevet smerte og svigt på. Det har sandsynligvis været utilsigtet fra vores tilknytnings- og omsorgspersoners side. Det er det ofte. Det kan være sket i uvidenhed. Det kan have skyldtes mangel på overskud og overbebyrdede livsforhold. Eller andet. Men uanset hvad, gør det noget ved os. Det efterlader os med ømme punkter, ar og nogle gange skader og traumer. Og med særlige måder at reagere på, når de ømme punkter, arene, skaderne og traumerne rammes, og vi føler os pressede i livet, bl.a. andet i vores parforhold. 

Når man tænker over sine svigt- smerteoplevelser fra sin opvækst, og de ømme punkter, ar, skader og traumer, som de har efterladt i en, og forstår deres betydning for ens voksenliv, bliver det lettere at få øje på, når de er på spil, så vi ikke blindt genspiller de samme temaer igen og igen i vores parforhold.

Selvom I har jeres tilknytningshistorier med ind i jeres parhold, og at de farver jeres reaktioner og liv sammen, betyder det ikke, at I er underlagt jeres fortid. I behøver ikke at køre på automatpiloten.

Kendetegnende for voksne mennesker, som oplever samhørighed, nærvær og en tryg kontakt i deres parforhold, er nemlig ikke, at de ikke har haft oplevelser af smerter og svigt i deres opvækst og tidligere parforhold. Kendetegnet er, at de kan være følelsesmæssigt åbne, nysgerrige og kan reflektere over gode og dårlige erfaringer og forstå og se sammenhænge.

Udover sådan en åbenhed, nysgerrighed og refleksion, så har stabile og langvarige erfaringer og oplevelser i en overvejende tryg relation som voksen, fx i et parforhold, stort potentiale til at rykke ved og justere vores typiske reaktionsmåder på pres formet af vores opvækst. Erfaringer med tilgængelighed, responsivitet og engagement mellem jer, kan ændre på jeres vanemæssige tanker, følelser og reaktioner, når I er pressede og ramte. Sådanne erfaringer mellem jer sætter sig i jer, i jeres krop og sind, så gammel svigt og smerte ikke får lov til blindt at dirigere de måder, I reagerer overfor hinanden, når I er pressede og ramte. De gamle reaktionsmønstre er der måske stadig, men de har ikke længere det samme faste greb i jer.

I kan med andre ord udvikle jer til at være  tryghedsskabende partnere overfor hinanden, selvom I har utrygge tilknytningserfaringer med jer i bagagen. (Se også artiklen om tilknytningsmønstre).

Kilder:

Spørgsmålene til opvæksthistorien er en redigeret udgave af AAI: Voksentilknytningsinterviewet, Adult Attachment Interview, udviklet af George, Kaplan og Main, 1996. Dansk oversættelse: Rechenbach, Sandros og Daniel, 2016.

Se også litteraturliste under artikler.

Anne Stokkebæk. Januar, 2023.