Anne Stokkebæk
Psykolog og parterapeut
Denne artikel er en forkortet og redigeret udgave af 3. samtale fra Sue Johnsons bog ”Hold mig. En vejviser til varig kærlighed”.
Alle par mister undertiden den trygge kontakt til hinanden og ryger ind i negative mønstre. (Se artiklen om negative mønstre). Der er tre mønstre, som par typisk fanges ind i:
Når der er en grundlæggende tryg følelsesmæssig kontakt mellem parterne i et parforhold, er det rimeligt nemt at få øje på, når man er på vej ind i et negativt mønster, stoppe op, skifte retning og genetablere en tryg kontakt til hinanden. Man kan da træde et skridt tilbage og tænke over og tale om, hvad det var man blev trigget af, hvad man lagde i det der skete, hvilke følelser, man blev ramt af, og hvad det fik en til at sige og gøre. Og man kan tage ejerskab over og ansvar for sin egen andel.
Det er selvfølgelig langt sværere for kriseramte par, hvor kontakten er utryg, og som derfor let kommer til at føle sig truet.
Men ikke desto mindre er det en afgørende opgave for jer i jeres arbejdet med jeres parforhold at lære at afkorte en konflikt og genetablere kontakten. I må kort og godt lære at spotte og stoppe de negative mønstre, som I ryger ind i, så I deeskalerer konflikter i stedet for at eskalere dem.
På den måde begrænser I skaden, når I træder hinanden over tæerne, som det er uundgåeligt, at I undertiden gør. Og I skaber samtidig en platform for reparation af skrammerne.
Jeres opgave er sammen at få kontrol over øjeblikke, hvor I mister kontakten og bliver utrygge, og støtte hinanden i at bevæge jer væk fra eskalering eller en afstand, over mod deeskalering, kontakt, tryghed og sikkerhed.
Det er en rigtig god oplevelse for par, når man i et øjeblik med konflikt og brudt eller en skrøbelig kontakt, oplever at være i stand til at genkende et negativt mønster, fx gensidige bebrejdelser, og sammen erklære time-out og stille og roligt genetablere en tryggere kontakt til hinanden.
Men det kræver vilje og øvelse. For at træne denne afgørende færdighed, må I vende tilbage til konflikter eller afstand, og tale dem igennem, når følelserne har lagt sig, og I er mere rolige. I må gå tilbage til øjeblikket, hvor utrygheden udviklede sig, og I må sætte tempoet ned og spørge hinanden. ”Hvad var det, der skete i dig og i mig og mellem os. Vi bevægede os sammen ind i et negativt mønster. Hvad blev vi hver især trigget af, hvordan tolkede vi det der skete, og hvilket svære følelser drev os ind i mønstret”?
Nedenfor kan I læse om seks trin som I må igennem, når I skal spotte og stoppe de negative mønstre, som I ryger ind i, når I bliver utrygge og mister kontakten til hinanden, så I kan deeskalere en konflikt. Det er den første vigtige opgave for jer i arbejdet med jeres parforhold.
1. Spot mønstret og stop op
Første trin er at få øje på, når I er ved at ryge ind i, eller allerede godt inde i et negativt mønster. Det kan egentlig være let nok at få øje på, men langt sværere at italesætte det og selvfølgelig at stoppe det. I skal øve jer.
Prøv igen og igen og få erfaring med, at I godt kan: ”Hov. Vi er vist godt på vej til at blive hvirvlet ind i et negativt mønster lige nu. Vi er i gang med at finde den skyldige/Den ene kritiserer og bebrejder, den anden trækker sig og undviger/vi har trukket os fra kontakten med hinanden. Vi ved, at det kun gør os utrygge og udmattede, og skaber afstand, hvis vi ikke får det stoppet. Lad os sætte tempoet ned og prøve at stoppe hvirvelstormen, selvom det er svært”.
Når I er klar til det, må I fortsætte med de nedenstående trin.
2. Ta ejerskab og ansvar for dine handlinger
Det kan være svært at tage ejerskab og ansvar for sine egne handlinger, det er langt lettere at pege på, hvad den anden gjorde. Men prøv alligevel: ”Jeg blev vred og begyndte at kritisere dig”. Eller: ”Jeg blev utryg, lukkede i og trak mig væk fra dig”. Eller andet.
3. Påtag dig dine egne følelser
Det er også ofte svært at påtage sig sine egne følelser. Vi kommer let til at skjule vores egne følelser i bebrejdelser rettet mod den anden. Men prøv alligevel: ”Jeg blev overvældet af mange følelser. Vrede, men også frygt. Faktisk blev jeg nok rystet”. Eller. ” Jeg blev så fyldt af opgivenhed og tristhed”. Eller andet.
4. Påtag dig, hvordan du er med til at forme din partners følelser og handlinger
I må begge påtage jer ansvaret for, hvordan I trækker jeres partner ind i mønstret, og på den måde er med til at skabe hans eller hendes følelser og adfærd via jeres egne følelser og adfærd: ”Mit raseri og mine bebrejdelser får dig til at lukke helt ned og fjerne dig fra mig, ikke? ”Når jeg lukker i, får det dig helt op i det røde felt. Du føler dig forladt af mig, og bliver helt ude af den, ikke?” Eller andet.
Dette er et helt afgørende trin. Her tager I nemlig ikke blot ejerskab og ansvar for jeres egne følelser og handlinger. Her tager I ansvar for den store indflydelse som jeres følelser og adfærd har på partnerens følelser og adfærd.
Det er her, at mønsterforståelsen for alvor kommer ind i billedet:
Jo mere jeg_____, jo mere vil du_________, og så_______.
Jo mere du_______, jo mere vil jeg, _____ og så________.
Men det er selvfølgelig slet ikke let. For når man er godt hvirvlet ind i mønstret, kan man så tydelig mærke det, som ens partners adfærd og reaktioner gør ved en, mens det er meget sværere at mærke, hvad ens egen adfærd og reaktioner gør ved partneren.
I skal derfor her finde al jeres gode vilje frem for det vigtige arbejde med jeres parforhold frem.
Måske kan det hjælpe at minde jer selv om at grunden til, at I kan påvirke hinanden så meget er, at I har så stor betydning for hinanden.
5. Spørg ind til din partners dybere følelser
Vær nysgerrig omkring din partners dybere og sårbare følelser i stedet for blot at lytte til din egen frygt og svære følelser og antage det værste om din partner: ”Du blev rystet. Fortæl mig om det”. ”Trist, opgivende og skamfuld siger du. Hvordan? Fortæl mig mere”.
Ofte mærker vi i første omgang følelser af frustration, irritation og vrede. Men nedenunder disse overfladefølelser ligger der altid sårbare følelser af frygt, tristhed og skam.
Brug også her din viden om ømme punkters betydning for, at vi ryger ind i et negativt mønster. Spørg ind til, om du har ramt et af din partners ømme punkter: ”Måske ramte jeg ind i dit ømme punkt om at blive overset?” (Se artiklen om ømme punkter).
6. Del dine egne dybere, sårbare følelser
Del dine dybere og sårbare følelser, der typisk vil være frygt, skam og tristhed. Det giver din partner adgang til at se, hvad der er på spil for dig, når I har konflikt og oplever afstand: ”Udenpå blev jeg rasende, men inden i blev jeg bange og skamfuld”. Jeg tror, at du ramte et meget ømt punkt i mig, nemlig min frygt for at stå alene.”
Soft, simple og slowly
Disse 6 trin skal hjælpe jer med at spotte og stoppe de negative mønstre og deeskaler konflikter, og genoprette kontakten. Når I går igennem trinene, så prøv om I kan sætte tempoet ned. Tal sagte, langsomt og i enkle vendinger. Og hold pauser, så I har mulighed for at mærke efter, hvordan I har det indeni. I stedet for bare at snakke hurtigt, højt og ordrigt, og drøne henover og forbi det, der var svært. Soft, simple og slowly!
Når I sammen spotter og stopper mønstret, og dermed deeskalerer konflikter, har I taget et tigerspring i jeres arbejde med jeres parforhold. I er allierede, et team, der kan gøre fælles front mod de negative mønstre. Det kan give jer en rigtig god fornemmelse.
Det kræver øvelse at gennemgå en konfliktfyldt oplevelse mellem jer, indtil den er sammenhængende. Og til at I, i modsætning til da den skete, kan række ud mod, anerkende og strække jer for hinanden.
Men når I først mestrer dette, så kan I begynde at integrere disse trin i jeres hverdag sammen. Når I har konflikter, eller når der er afstand mellem jer, så kan I træde et skridt tilbage og spørge:
”Hvad sker der lige her?”. Vi er på vej ind i et negativt mønster. Vi kæmper om, hvem der har ret.” Eller: ”Den ene af os kritiserer, og den anden lukker ned.” Eller: ”Nu trækker vi os begge, og holder afstand til hinanden”.
Den positive forandring mellem jer starter med, at I kan få øje på, når det sker. Frem for at I bare reagerer impulsivt, kører på automatpiloten, og “danser” videre ind i et negativt mønster, som fanger jer som en hvirvelvind, nogle gange som en orkan.
Men selv med øvelse vil I selvfølgelig ikke altid være i stand til at gøre dette. Situationen kan være for ophedet. Lige pludseligt kan det føles som en sand kamp mellem liv og død: En kamp for at begrænse og beskytte jer mod svære følelser af frygt, tristhed og skam, og for at opnå en eller anden følelse af kontrol. Og det eneste I ser, er den andens fjendtlighed, ligegladhed, uvilje m.m.
Men når I er faldet til ro, kan I spørge hinanden: ”Skal vi spole tiltage og tage det her igen”?
Ved at gøre det igen og igen, udvikler I en fin sans for, hvornår I træder ind i farlige zoner, og I bliver i stand til at komme hurtigere ud igen. I udvikler en tillid til jeres evner til at håndtere de øjeblikke, hvor kontakten hænger i en tynd tråd eller er tabt, og på den måde former I noget af det mest værdifulde i jeres forhold, nemlig at række ud mod hinanden, når I er ramte og at anerkende og strække jer for hinanden. ”Nå, det var sådan du oplevede det. Fortæl mere….Det giver mening”. (Se om anerkendelse i artiklen Parforhold, krise og parterapi).
Husk, at når I reagerer med at bebrejde, kritisere, kræve, trække jer, undvige, ignorere osv., handler det hverken om mangelfuldheder i jer, eller om at i er uegnede til at være i et parforhold, eller om at I er dårlige mennesker. Det handler kort og godt om, at I at låst fast i svære følelser, og om, at I som mennesker er skabt til at protestere, når I oplever, at kontakten mellem jer er utryg eller skrøbelig og at jeres tilknytningsbånd er truet.
I skal blive bedre og bedre til at forstå og mærke, at det er frygt og behov omkring tilknytning, som er drivkraften i jeres konflikter og afstand, i stedet for bare at indsnævre jer til at reagere på den andens negative handlinger. I må lære at genkende hinandens forsøg på at skabe og bevare kontakt, via kritik, bebrejdelser, trækken sig og ignorering m.m., selvom forsøgene er meget forvrængede. (Se artiklen om tilknytning).
Prøv om I kan tænke sådan her: ”Når vi er inde i mønstret, kæmper min partner og jeg for at få tryghed og for forholdet, og ikke for at få hinanden ned med nakken eller ud i kulden. Det er menneskeligt, men helt klart meget forvrængede måder, som vi prøver at skabe tryghed og kontakt på. Det er smertefuldt for os begge og vores forhold. Vi må ud af mønstret og genetablere en tryg kontakt til hinanden”.
Når I kan dette, udfører I ikke længere automatisk trinene i jeres negative mønster.
I stopper mønstret, mens det er ved at tage form og indfange jer. I vedkender jer egne trin i mønstret, og begynder at forstå, hvordan jeres respektive trin, adfærd, trigger den andens frygt og behov omkring tilknytning og omvendt. I er begyndt at forstå den enorme virkning, som I har på hinanden, fordi I betyder så meget for hinanden.
Vælg nu sammen med din partner en frustrerende (ikke en af de værste) konflikt fra jeres parforhold. En, som har fundet sted, indenfor de seneste par uger.
Brug den præsenterede skabelon:
Hvad vil I have sagt til hinanden ved afslutningen af en konflikt mellem jer, hvis I havde været i stand til at stå sammen, og afslutte den på en måde, som ville have efterladt jer begge trygge? Hvordan ville det have været for jer hver især og mellem jer?
Gentag opgaven. Denne gang på en mere vanskelig og frustrerende hændelse. Husk også at inddrage ømme punkter, dvs. områder, hvor I er særligt sårbare og følsomme.
Hvis I kommer til at sidde fast, så erkend bare, at det er svært. Tal om der er nogle måder, at I kan hjælpe hinanden på. Fx hjælper det som nævnt ofte at tale langsomt, ikke bruge for mange ord, at holde pauser, og tænke på, hvordan I kan gøre hinanden mere trygge. Nogle gange er lidt tryghed alt, hvad vi har brug for, for at kunne være sammen om og tale om det svære.
Prøv at identificere hvilke af de tre mønstre, der er den største trussel for jeres parforhold.
Måske kan I finde på jeres eget navn til jeres typiske udgave af et negativt mønster.
Hvilket ømt punkt fra dig og din partner indfanger jer næsten altid i et negativt mønster, hvis de rammes?
Forsøg så enkelt som muligt at skitsere trinene i det negative mønster, som I ofte ryger ind i.
Gør det, som om I iagttager, hvad hver af jer foretager sig – hvordan I bevæger jer. Forsøg at gøre det, uden at dømme, og læg så mærke til, hvordan den enes handling udløser den andens i et evigt kredsløb, et mønster.
Altså: Jo mere jeg______, jo mere vil du ________, og så_____.
Jo mere du, jo mere vil jeg_____, og så_____.
Og husk at det er dette mønster, der er ”skurken”, og ikke den ene eller den anden af jer eller konkrete forskelle og uenigheder mellem jer. Og husk også at der neden under mønstret ligger sårbare følelser, som driver mønstret. Følelser der skyldes, at I to har en tilknytningsrelation til hinanden: Frygt for, om man er betydningsfuld for partneren, om man er en god nok partner, om partneren er derfor en og vil lytte og støtte osv.osv.
Når I kan spotte og stoppe negative mønstre og deeskalere en konflikt, har I som nævnt taget en tigerspring i arbejdet med jeres parforhold.
Se under arbejdspapirer, hvor I finder et arbejdspapir om de 6 trin, som I kan bruge, når I skal arbejde med at lære at spotte of stoppe mønstret.
Anne Stokkebæk. December, 2022.
Psykolog og parterapeut Anne Stokkebæk
Tlf.: 41 59 98 09
E-mail: anne.stokkebaek@gmail.com
Se også min anden hjemmeside